Pres på rubel og Rusland uden ende

Rusland bliver med stor sandsynlighed presset til at sætte renten yderligere i vejret i den kommende tid, især hvis prisen på olie fortsætter med at falde. Tilbage i 1998, før Rusland gik statsbankerot, var renten oppe på 150 procent.

epa04533651 Russian President Vladimir Putin during his annual press conference in Moscow, Russia, 18 December 2014. The Russian economy will be in crisis for not more than two years, President Vladimir Putin says. EPA/SERGEI CHIRIKOV Fold sammen
Læs mere
Foto: SERGEI CHIRIKOV
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Presset mod den russiske rubel vil fortsætte et godt stykke tid endnu, og lige så længe olieprisen er lav, sanktionerne fra Vesten fortsætter og inflationen i Rusland er på vej op.

Den russiske centralbank kan endda blive presse til at hæve renten yderligere i nær fremtid, eller som sidste udvej indføre restriktioner på at føre penge ind og ud af landet, hvis rublen fortsætter med at rasle ned.

Det vurderer både seniorøkonom Peter Skøttegaard Øemig fra Jyske Bank og chefstrateg Frank Øland fra Danske Bank, efter der torsdag ellers var lidt mere stille omkring rublen end tidligere på ugen.

Ruslands økonomi udgør 3,4 procent af verdensøkonomien og er dermed på størrelse med Tyskland og en større økonomi end eksempelvis Frankrig, der »kun« udgør 2,5 procent af den globale økonomi.

Men det er især De Baltiske Lande og eksempelvis Finland, som handler meget med Rusland, der risikerer at vil blive trukket med ned af krisen i Rusland, hvor der er udsigt til et fald i bruttonationalproduktet på op mod fem procent til næste år.

Det er den russiske centralbank, som vurderer, at den kan komme en meget alvorlig recession næste år, hvis prisen på olie holder sig omkring det aktuelle niveau.

Præsident Vladimir Putin udtalte torsdag, at den aktuelle krise kan fortsætte i et par år, hvis de nuværende negative forhold fortsætter. Han udtalte også, at så meget som 30 procent af de aktuelle problemer i Ruslands økonomi skyldes de sanktioner som USA og EU har indført mod Rusland, som følge af konflikten med Ukraine.

Den russiske præsident kritiserede også den russiske centralbank for ikke at have handlet hurtigere og gjort mere for at bremse faldet i kursen på rubler, som siden juni er blevet hele 40 procent mindre værd.

Det store kursfald på rubler øger inflationen i Rusland, som i november steg til 9,1 procent. Det rammer den almindelige russer hårdt, eftersom de fleste dagligvarer bliver dyrere, og købekraften udhules. Men høj inflation er også noget, som eroderer opsparing og sætter gang i en omfattende økonomisk omfordeling, som typisk fører til større ulighed.

For at bremse nedturen for den russiske rubel hævede centralbanken den 16. december renten med 6,5 procent til 17 procent. Men både Peter Skøttegaard Øemig og Frank Øland vurderer, at yderligere rentestigninger kan være på vej.

I 1998, kort før Rusland gik statsbankerot, hævede de renten til 150 procent. Sverige har også tilbage i 1992 forsøgt at forsvare sin valuta med en rente på hele 500 procent. Men i ingen af disse tilfælde lykkedes det dog for centralbankerne at vinde slaget. Kan renten ikke klare jobbet, er kontrol med kapitalbevægelser ind og ud af Rusland, en anden mulighed.

»Men det er noget af det sidste, Rusland vil gøre,« siger Peter Skøttegaard Øemig.

Det vil nemlig gøre det noget nær umuligt for Rusland også mange år frem i tid at sælge statsobligationer og få finansieret sin gæld hos udenlandske investorer, hvis de indfører kapitalrestriktioner.

»Der er så mulighed for at fritage statsobligationer fra sanktioner, men det er næppe noget udenlandske investorer vil synes særligt godt om. Så formentlig bliver yderligere rentestigninger næste skridt, hvis presset mod rublen forsætter,« siger Frank Øland.

Han peger også på, at andre lande, eksempelvis Island, ikke har haft gode erfaringer med at indføre kontrol på kapitalbevægelserne ind og ud af landet.

Rusland har så også en gigantisk valutareserve på hele 416 milliarder dollar, hvilket er blandt verdens største. Den kan bruge til at forsvare rublen med. Men de penge kan hurtigt få ben at gå på, hvis der kommer et massivt nyt pres mod den russiske møntfod. Sanktionerne mod Rusland betyder også, at valutareserven skal benyttes til meget andet end kun at forsvare rublen. Eksempelvis har de fleste russiske virksomheder på grund af sanktionerne mistet adgang til de internationale finansmarkeder, hvorfor deres behov for kapital nu skal dækkes internt i Rusland. En pæn bid af valutareserven er også placeret i guld, som først skal sælges, hvis de midler skal benyttes.

Vladimir Putin valgte dog torsdag at undlade med at komme med bombastiske angreb på Vesten. I stedet talte han om, at Rusland over de kommende år skal omstille sig, så man bliver mindre afhængig af indtægter fra salg af olie og gas.

Men det er nemmere sagt end gjort, for det kræver, at Rusland bliver langt mere konkurrencedygtig, med alt hvad det skaber af behov for øget uddannelse, flere investeringer i infrastruktur, modernisering af erhvervslivet, innovation, bekæmpelse af korruption, administrative forenklinger og meget andet. Så presset ser ud til at forsætte.