Post Danmark venter ny nedgang i år

Den elektroniske kommunikation vil æde sig yderligere ind på brevposten i år, og Post Danmark forudser et nyt fald på kerneområdet i 2002, skriver Dagbladet Børsen i dag.

- Vi forventer et fortsat fald for breve i 2002, omend det ikke bliver dramatisk, siger Post Danmarks adm. direktør Helge Israelsen til avisen.

- Nedgangen skyldes dels den generelle afmatning, dels at den elektroniske kommunitaion æder sig ind på vores vigtigste forretningsområde, forklarer Helge Israelsen, som erkender, at e-mails har stjålet en del af markedet.

Han kan ikke garantere, at fyringer kan undgås: - Men vi stræber efter effektiviseringer, siger Helge Israelsen.

/ritzau/