Portugisisk problembank stiger markant

Banco Espirito Santo stiger markant på børsen i Lissabon efter nyheden om, at Goldman Sachs og D.E. Shaw har købt op i aktien.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skriver Bloomberg.

Den portugisiske bank er blevet sendt til tælling de seneste uger, efter at det kom frem, at banken har store udlån til andre dele af det konglomerat, den er del af. Da et af disse selskaber begyndte at forfalde på sin gæld, styrtede bankens børskurs, da markedet frygtede, at udlånene kunne sænke den.

Efterfølgende har Banco Espirito Santo lovet, at den har reserver til at imødegå eventuelle tab, men tilliden til sydeuropæiske banker er fortsat ikke særligt stor efter eurokrisen.

Onsdag klokken 16.30 stiger aktien i banken dog med omkring 17 procent, da Goldman Sachs og hedgefonden D.E. Shaw har købt op i bankens aktier og nu begge ejer omkring 2,5 pct.

- Opkøbet giver lidt sikkerhed for markedet og kan åbne døren for flere institutionelle investorer, siger handler hos Orey iTrade Juan Dieste til Bloomberg News.

Aktierne i Banco Espirito Santo faldt fra 1,111 euro i midten af juni til 0,38 euro 15. juli.