Politisk pres på andelsbeskatning

Såvel oppositionen som et af regeringspartierne vil nu diskutere, om kæmpekoncerner som Campina Arla fortsat kan benytte den lempelige danske andelsbeskatning. Grafik: Andelsselskaber slipper billigt i skat

Den kommende fusion mellem Arla og Campina og placeringen af det nye holding selskab i Danmark for at spare skat, giver genlyd på Christiansborg.

Flere partier vil helt af med den lukrative danske andelsbeskatning. Sammen med Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre er et alternativt flertal parat til at diskutere, om et multinationalt selskab med en omsætning på 75 mia. kr. fortsat er et andelsselskab i traditionel forstand, der på den baggrund skal slippe billigere i skat end sine konkurrenter, som drives som aktieselskaber.

Formand for Skatteudvalget, Jens Peter Vernersen, (S) siger:

»Når selskaber så store som Arla og Campina vil benytte den lukrative andelsbeskatning i Danmark, så må man sige, at tiden er løbet fra den beskatningsform. Arla er i dag ikke en andelsbevægelse, men derimod en multinational milliard-koncern, som bør drives og beskattes på samme måde som sine internationale konkurrenter.«

Kompliceret område
Hos de konservative er det Else Theill Sørensen, der tager sig af sager som andelsbeskatning.

»Det er klart, at det bør diskuteres. Jeg er sikker på, at området er meget kompliceret, hvorfor jeg ikke har nogen endelig holdning i dag. Men når det er sagt, så er der tale om kæmpe store omsætninger, hvor der naturligvis også bør være overskud. De skal naturligvis beskattes. Derfor bør dette diskuteres, og gerne inden vi står med skattesagerne,« siger hun.

Skatteordfører Morten Homann (SF) vil helt afskaffe andelsbeskatningen.

»Så kan vi efterfølgende se på, om vi skal begunstige de små andelsselskaber, der drives i traditionel forstand. At skattebegunstige koncerner som Campina Arla og eksempelvis Danish Crown er helt hen i skoven.«

Medlem af Skatteudvalget, Pernille Rosenkrantz-Theil, Enhedslisten er også parat til at afskaffe den lempeligere beskatning af Arla allerede på nuværende tidspunkt. Hendes synspunkt bliver kun stærkere, hvis koncernen bliver endnu større. Ifølge hende bør de små andelsselskaber fortsat kunne benytte beskatningsformen.

Aspekt skal belyses
Medlem af Skatteudvalget for Det Radikale Folkeparti, Margrethe Vestager, ønsker, at den skattemæssige side af den kommende fusion bliver belyst meget bedre:

»Jeg mener, at det skattemæssige aspekt af denne kæmpefusion er temmelig ubelyst. Det, vi skal have diskuteret, er disse fortsat større koncerner, hvor tanken om andelsbeskatning støder imod selskabsbeskatning. Man har nationale andelsvirksomheder, der er små, og hvor ideen med andelsbeskatning lever. Og så har man nogle multinationale selskaber, der svæver over vandene og givet også over skattesystemerne for at finde ud af, hvor man mest hensigtsmæssig skal placere sin selskaber,« siger hun og tilføjer:

»Med den seneste fusion bør det debatteres, hvilke sideaktiviteter et andelsselskab kan have, der ikke er andelsrelaterede, men som fortsat hører under andelsbeskatningen. Er det eksempelvis i orden, at man opsamler store overskud i et aktieselskab, der så bliver sendt tilbage i andelsselskabet og parkeret der som stort set ubeskattet egenkapital. Så har vi en særlig situation, der ikke var udgangspunktet for andelsbeskatningen.«

Lidt speciel
Fra regerings støtteparti Dansk Folkeparti siger ordfører på området, Michael Dencker:

»Det er min opfattelse, at andelsbeskatningen er lidt speciel, men at den i sidste ende, når der sker udbetaling til andelshaverne, er proportional med selskabsbeskatningen. I andelsbeskatningen sker beskatningen blot i næste led.«

Fra Skatteministeriet oplyses det, at den kommende fusion ikke har givet anledning til en fornyet diskussion af andelsbeskatningen.