Politisk magt forpligter

Hvert eneste år Berlingske Business Magasin har kåret den person med mest indflydelse i landet, har en betydningsfuld minister stået øverst på listen. Men forstår de, at indflydelse forpligter?

Foto: Søren Bidstrup. Redaktør, Berlingske Business Magasin, Claus Skovhus.
Læs mere
Fold sammen

Ingen har mere magt end en siddende regering. Det er naturligt, og sådan bør det være. Men for første gang i Magtanalysens historie skulle det tage fire år for en statsminister at opnå førstepladsen.

Helle Thorning-Schmidt er inde en periode med fremdrift for sit eget parti, mens den folkelige opbakning til den samlede regering ikke har forandret sig.

I de seneste mange måneder har meningsmålinger overskygget indholdet i den politiske debat, godt hjulpet af politiske kommentatorer.

Det paradoksale er, at vi først med selve valgudskrivelsen synes at få en substansdiskussion om politik. Gennem hele foråret har hovedfokus været på taktik, alliancer og politisk strategi.

En Gallup-undersøgelse foretaget for Magisterbladet kunne for nylig fortælle, at borgerne var trætte af politiske kommentatorer og af lobbyister. Befolkningen ville hellere høre, hvad almindelige borgere har på hjertet, hvad forskerne mener, og hvad erhvervslivet tænker.

Undersøgelsen indikerer afstand mellem den politiske elite og alle dem, som politikdannelsen vedrører.

Politikere vil sikkert sige, at de ofte lytter til almindelige borgere, forskere og erhvervslivet, og det sker da også i diverse nedsatte kommissioner, råd, erhvervsklubber og andre mere eller mindre formaliserede sammenhænge. Men har politikerne borgernes og erhvervslivets forhold helt inde under huden?

Spørgsmålet er, hvor meget der er alibi, og hvor meget der er ægte interesse?

Efter den 18. juni får vi en ny regering. Uanset om den ledes af Helle Thorning-­Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen, har de begge en opgave i at genvinde tilliden til borgerne og dansk erhvervsliv.

Den store udfordring er at skabe vækst og vedligeholde den økonomiske fremgang. Der skabes i øjeblikket mange nye arbejdspladser i danske virksomheder både i Danmark og i udlandet. Det er afgørende, at arbejdsmarkedet bliver udvidet, at der er tilstrækkelig arbejdskraft, og at vi har et fleksibelt arbejdsmarked, hvor de ledige stillinger bliver besat så hurtigt som muligt.

I stedet for at spørge erhvervslivet, hvordan vi gør det nemmere for virksomhederne at rekruttere den rigtige arbejdskraft, kommer den politiske diskussion til at handle om indvandring. Når virksomheder opretter produktion og arbejdspladser i udlandet, handler den politiske debat om mangel på loyalitet med samfundet.

Virksomhederne beskyldes for at spekulere i skat, tilskudsregler og billig arbejdskraft, uagtet at den strategiske beslutning tilfører samfundet værdi i form af vækst, større overskud, større skattebidrag og højere afkast til investorer.

Overregulering

Revisionsfirmaet PwC har spurgt, hvad dansk erhvervsliv frygter mest. Helt i top står frygten for politisk regulering.

Erhvervslivet oplever, at samfundet bliver mere og mere rigidt, og at der bliver brugt mere og mere tid på at sætte flueben i skabelonagtige rubrikker. De oplever, at kontrol og nye regler overskygger kommercielt og strategisk arbejde.

 

Ved det årlige VL-døgn for nylig sagde bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen fra A.P. Møller – Mærsk, at han frygtede, at den danske ledelsesmodel ville blive degenereret af kontrol, nulfejls­tyranni og massiv overregulering fra det politiske system. Indtil nu har ingen politikere forholdt sig til erhvervslivets bekymringer.

Det bekræfter erhvervslivet i, at politikerne sidder på magten, og at de agerer i et rum, hvor blikket er rettet mod meningsmålinger. Men magt forpligter. Svigt opstår, når magten bliver selvtilstrækkelig.