»Kære bestyrelse, jeg skriver for at orientere jer om, at regeringen forbereder en ændring i boligreguleringsloven, som måske vil medføre et væsentligt fald i andelsværdien i jeres forening.«
Sådan indleder administrerende direktør Michael Tarding fra Sven Westergaards Ejendomsadministration A/S en e-mail, som i denne uge er sendt ud til bestyrelserne i de omkring 120 andelsboligforeninger – med i alt godt 8.000 andelsboliger – som selskabet er administrator for.