Politikerleden vokser

Frustrationen og bekymringen over politikernes mangel på beslutsomhed og et besværligt politisk system tager til hos amerikanerne.

Amerikanerne har demonstreret vedholdende uden for den amerikanske kongres i løbet af den forgangne uge, og situationen omkring vedtagelsen af de offentlige budgetter er stadig kaotisk. Foto: Brendan Smialowski/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Overskriften er et citat fra en af de utallige personer, jeg har mødt i den seneste uge, og som har givet udtryk for deres frustration over, at politikerne ikke kan blive enige om ret meget i Kongressen. Jeg har i de mange år, jeg har dækket udenrigspolitiske begivenheder, aldrig nogensinde oplevet en så udbredt politikerlede, som jeg møder i øjeblikket overalt, hvor jeg kommer i USA.

I skrivende stund sidder jeg på et hotelværelse i New York netop ankomet fra Washington. Da jeg kørte min bil i garage her i New York, kiggede parkeringsvagten på mig, så på mine Washington-nummerplader på bilen og sagde: »Hvis du er politiker, skal du betale dobbelt. Hvad bilder I jer ind. I kører landet i sænk og gør os til grin.«

Da jeg åbnede munden og dermed afslørede en udenlandsk accent, der ikke lige stammer fra den amerikanske hovedstad, blev han forlegen og sagde: »Jeg anede ikke, at du havde lejet bilen og er turist. Undskyld.«.

Og ja, i øjeblikket er jeg turist og en iagttager af et helt igennem kynisk politisk spil, der foregår i Washington mellem demokrater, republikanere og præsidenten om noget så simpelt som vedtagelsen af et budget. Og situationen er efterhånden blevet så absurd, at man kan lægge skylden, hvor man ønsker det. De fleste placerer stadig ansvaret entydigt på en lille del af det republikanske parti. Men efterhånden som tiden går, vil kritikken også hagle ned over Demokraterne for ikke at forhandle og på præsident Barack Obama for ikke at tage lederskab. Så alle er tabere i den her groteske situation, hvor amerikanerne må se til, mens en række politikere i Kongressen har opgivet af at lovgive.

Systemet har spillet fallit

Min klumme vil ikke pege fingre ad nogen, for det er situationen for grotesk til. Men blot fortælle, hvordan amerikanerne har det med, at politikerne siden 2009 ikke har kunnet få vedtaget et holdbart budget, og at Kongressen i det hele taget i nu mange år ikke har kunnet forhandle store reformer på plads. Faktisk har der ikke i nyere historisk tid været så lidt lovgivningsarbejde i Kongressen af den simple grund, at ingen af partierne kan tale med hinanden.

Og når faktum er, at det ene parti har flertal i det ene kammer, mens det andet parti kontrollerer det andet, og at der samtidig ikke længere er viljen til at forhandle og gå på kompromis, er der ikke langt til at konkludere, at det politiske system i USA har spillet fallit. Dét, der foregår i Kongressen, er intet mindre end en blodig krig mellem Republikanerne og Demokraterne med alle mulige undertoner af gammelt had og nag imellem de to partier.

Man skammer sig

Men reaktionerne i befolkningen er brutal. Den politikerlede, der har været sparet op til i mange år, fordi respekten for de folkevalgtes arbejde længe har været på retur, er brudt ud i lys lue. Det vil være en underdrivelse at sige, at amerikanerne er rasende.

Uden for Kongressen har jeg talt med mange forskellige amerikanere i den forløbne uge. De er gale og skammer sig over deres politikere, skal jeg hilse og sige. De folkevalgte, der skal ind i Kongressen, løber spidsrod i menneskemængden og får slynget »sandheder« i hovedet af rasende folk udenfor. »Jeg gider ikke betale jeres løn, når I ikke gør jeres arbejde,« er et almindeligt udtryk. Andre nøjes med at buuhe ad politikerne, og andre er mere formuleret i deres kritik og kalder det for en alvorlig systemkrise, hvor det amerikanske politiske system seriøst er kommet til kort.

Det er ikke den amerikanske måde

For sandheden er også, at det er svært at få et demokratisk system som det amerikanske med dets mange overlapninger af magten til at fungere. Det kan kun lykkes, hvis der er en gensidig respekt for hinanden i det politiske system og ikke mindst, at der er en vilje til at samarbejde og ikke blokere for beslutninger, blot fordi man er uenige i dem. Så det er en alvorlig situation.

En af mine amerikanske bekendte er en af dem, der er sendt hjem. Det var sådan set ikke det, der pinte ham. Han var bekymret for det amerikanske demokratiske systems overlevelse. For der har ikke været samarbejde de seneste mange år. Og Kongressen halter derfor langt bagefter med et nødvendigt lovgivningsarbejde. Det faktum, at politikerne havde opgivet at blive enige var for ham langt mere urovækkende, end at han ikke lige med det samme fik en lønseddel. Og det er en af de ting, der trods alt får mig til at beundre amerikanerne. At folk ofte sætter egne interesser til side og kigger på de store linjer. For det ligger faktisk amerikanerne på sinde, at det politiske system fungerer, og at politikerne vælger en gylden middelvej, også når de forhandler med hinanden. At lovgivningsarbejdet er et resultat af grundige forhandlinger og tagen hensyn til hinanden.

Det faktum, at politikerne ikke samarbejder, bekymrer dem mere end noget andet. »Det er ikke den amerikanske måde at gøre tingene på,« siger de. Og det er sådanne udsagn, der gør, at jeg trods alt tror på, at det nok skal gå. Men der er godt nok lang vej igen lige i øjeblikket, før vi ser en samarbejdende kongres, som amerikanerne kan være stolte af.