Iværksætteri skal stimuleres - også økonomisk. Det er alle politikere enige om, selv om både højtstående erhvervsfolk og økonomiske vismænd de seneste par uger har talt for en afskaffelse af erhvervsstøtte. Men lige så enige er politikerne om, at måden, iværksættermilliarderne administreres på i dag, langt fra er den mest hensigtsmæssige.
Således bliver der fra alle sider af Folketingssalen skudt med skarpt mod den uoverskuelige mængde at støtteordninger og rådgivningsinstanser, der forvirrer mere end de gavner.
Læs også på evb.dk:
600 statslige millioner kroner til iværksætteri
Stadig muligt at få penge til iværksætteri
Ingeniører kræver frihed til iværksætteri
- Rådgivning, opstartshjælp, Vækstfonden, matchmaking, innovationsmiljøer, oplevelseszoner, videnpiloter, videnrådgivere. Det er ting, vi har sat i værk, og som hver især lyder meget fornuftigt. Men min frygt er, at det system, vi har lavet, er blevet så kompliceret, at det er svært for den enkelte iværksætter at finde rundt, siger eksempelvis Venstres erhvervspolitiske ordfører, Torsten Schack Pedersen.
Regeringspartiet er selv ved at danne sig et overblik over systemet for at finde ud af, hvad der virker. Og det er vist tiltrængt. For oppositionen står på spring med både kritik og nye løsningsmodeller.
Socialdemokraterne mener eksempelvis, at iværksætterne skal have en gulerod, hvis de udvikler produkter og løsninger, der afhjælper udfordringer for samfundet. Og også SF har en idé:
- Det offentlige køber for 150 milliarder fra leverandører. En del af dette indkøb skal reserveres til innovative iværksættere. Det kan understøtte et træk efter deres produkter, og det kan bevise deres levedygtighed, forslår Karsten Hønge, erhvervsordfører hos SF.
Ingen kniv
Men mens de erhvervspolitiske ordførere står klar i kulissen med supplementer til det nuværende iværksætterstøtte-system, som de er helt enige om i forvejen er uoverskueligt, er der længere mellem dem, der tør slå ned på de ordninger, der skal skæres væk.
Uden at være præcise omkring, hvor midlerne skal hentes, mener både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, at det vil være langt bedre at bruge pengene på at forbedre de økonomiske rammer og mindske de bureaukratiske processer for iværksætterne. Erhvervsordfører i Dansk Folkeparti Colette Brix peger dog på, at kommunerne i videre udstrækning bør henvise til private rådgiver og droppe »den vildfarelse, at det drejer sig om at have et babelstårn af støtteordninger.«
Men det er kun Det Konservative Folkeparti, der vover at sige direkte, hvordan iværksætterkronerne eventuelt kan bruges bedre:
- Jeg synes, der er mange lag: et statsligt niveau, væksthuse i regionerne, og hver kommune vil også gerne have et erhvervskontor og deres egen lille erhvervschef. Det er rigtig mange mennesker, og jeg tror godt, vi med fordel kunne samle nogle af instanserne og være lidt færre, siger Carina Christensen, erhvervsordfører hos de Konservative.
Alle kan altså blive enige om, at pengene skal bruges bedre. Til januar kommer Erhvervs- og Økonomiministeriet med en portal, der skal gøre støtteordningerne mere overskuelige. Nu mangler man blot at finde ud af, hvilke der reelt stimulere vækst og giver bedre iværksættere.