Politikere kom med storstilet plan mod skattely: Nu viser nye oplysninger, at det er »et slag i luften«

Nye danske regler, der bestemmer, at selskaber der får hjælpepakker ikke må have ejere med base i skattely, ser ikke ud til at få nogen effekt, skriver Information. Eksperter har tidligere i Berlingske sået tvivl om hvorvidt, selskaberne overhovedet bryder dansk lov.

Lagkagehuset har de sidste dage modtaget kritik for at undlade at betale den skat, de er forpligtet til. Den kritik afviser Lagkagehuset. I et skriftligt svar til Berlingske har administrerende direktør i Lagkagehuset, Jason Cotta, skrevet, at kæden »aldrig« har »undladt« at betale skat i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Folketingets partier blev den 18. april enige om fremover at afskære selskaber med base i skattely fra de danske hjælpepakker. Det var en nyhed, der skabte overskrifter hos udenlandske medier.

Men det ser nu ud til, at selskaber med ejere i, det eksperter ser som skattely, alligevel kan modtage støtte fra danske hjælpepakker. Reglerne vil ikke afskære et eneste af de firmaer med ejere i skattelylande, der har fået del i de danske hjælpepakker fra at få yderligere støtte, skriver Information.

Det viser en aktindsigt i de selskaber, som har fået tildelt lønkompensation via hjælpepakkerne, kombineret med et dataudtræk fra Det Centrale Virksomhedsregister, som Information har foretaget.

Af de i alt 24.054 selskaber, der har fået lønkompensation pr. 1. maj, lever ingen op til de nye reglers definition på, hvad det vil sige at have base i skattely.

Reglerne er således ikke andet end »et slag i luften«, siger Søren Friis Hansen, juraprofessor på CBS Law med speciale i selskabs- og skatteret til Information.

Ifølge EU-retten er det nemlig »kun« muligt for myndighederne at se på den person eller virksomhed, der »umiddelbart står som legal ejer«, som Erhvervsstyrelsen har formuleret det i et svar til Information.

En legal ejer er defineret som en person eller virksomhed, der »direkte« ejer mindst fem procent af en virksomheds ejerandele eller stemmerettigheder, fremgår det af Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Det vil sige, at hvis et selskab i Danmark på papiret er direkte ejet af et selskab i eksempelvis Luxembourg, som videre er ejet af et selskab på Caymanøerne, som er på EUs sortlistede skattelyliste, kan selskabet ikke udelukkes fra hjælpepakkerne. Det fortæller Søren Friis Hansen til Information.

Danmark kan intet gøre over for et selskab med sådan en struktur, med mindre man har en konkret mistanke om, at der er tale om skatteunddragelse, lyder vurderingen.

Rasende debat

Debatten om selskaber med ejere i potentielle skattely har de sidste dage raset i medierne og på sociale medier, efter TV 2 bragte en liste over danske selskaber, der har modtaget hjælpepakker, og som ifølge eksperter havde lavet konstruktioner med ejere i skattely.

Ifølge TV 2s artikel fremgik det, at syv virksomheder som eksempelvis Lagkagehuset og Synoptiks ejerstrukturer med et dansk selskab og udenlandske ejere i lande, der er på en liste over skattely vidner om en »konstruktion«, der har til formål at undgå at betale skat.

De danske regler om, at modtagere af hjælpepakker ikke skal kunne få del i dem, hvis der er tale om ejerkonstruktioner med skattely, baserer sig på en liste fra EU over sortlistede skattelylande.

Eksperter kalder dog i TV 2s artikel listen for mangelfuld, og det er i stedet et forskningsprojekt, der bliver brugt som udgangspunkt i artiklen.

Kritikken om skattely har lydt, at selskaberne burde betale skat af deres overskud, men flere virksomheder har ikke haft noget overskud at betale skat af, har Berlingske tidligere beskrevet. Og samlet har syv af selskaberne betalt mere end 450 millioner kroner i selskabsskat siden 2014.

Desuden har kritikken bygget på antagelser om, at selskaber sender deres overskud ud af Danmark og undgår skat i Danmark, samtidig med at man modtager hjælp fra hjælpepakkerne.

Henning Boye Hansen, som er skatteekspert og chefkonsulent hos BDO, der er et statsautoriseret revisionsaktieselskab, har tidligere beskrevet overfor Berlingske, at de udskældte virksomheder er i en »umulig« situation.

»Man må jo spørge, hvad det er, virksomhederne har gjort forkert. Vi taler om dansk indregistrerede virksomheder, som er underlagt dansk lovgivning, og som efter min overbevisning følger reglerne til punkt og prikke,« sagde han til Berlingske.

Det er ifølge de danske regler ikke ulovligt, hvis et dansk selskab får del i hjælpepakkerne, hvis de er direkte ejet af et land, der ikke er på EUs sortliste.

I et skriftligt svar til Information skriver skatteminister Morten Bødskov (S), at regeringen mener, at »kampen mod skattely skal styrkes«.

Derfor ansættes der alene i 2020 100 nye medarbejdere til denne indsats, forklarer han. Samtidig arbejder regeringen også for, at der bliver etableret højere standarder for kampen mod skattely både på globalt plan og i EU, skriver Morten Bødskov og fremhæver blandt andet også, at Danmark har »robuste« regler mod skatteunddragelse.

Enhedslisten, der især har haft fokus på at bekæmpe de omtalte skattely, stiller sig ifølge skatteordfører Rune Lund kritisk over for de nye oplysninger. Han nægter ifølge Information at tro, at det kan være rigtigt, at reglerne kun rammer selskaber, der er direkte ejet fra sortlistede skattely.

Hvis det ikke er tilfældet, ville det ifølge ham »ikke give nogen som helst mening overhovedet.«