Plys-bamse indtager Tyskland med dansk hjælp

Danske Build-A-Bear har etableret fire butikker på det tyske marked.

Build-A-Bear i Danmark er i fuld gang med at erobre det tyske marked.

- Vi har oplevet en fantasktisk god udvikling siden vi startede vores første butik i Tivoli i foråret 2004. Vi tror på, at der fremover vil være god efterspørgsel efter det vi tilbyder, som i virkeligheden er personlig oplevelse, ømhed, tryghed og leg, udtaler John Kristensen, Chief Executive Bear for Build-A-Bear i Danmark.

Build-A-Bear er et koncept, hvor børnene skaber deres helt egen bamse.

Det danske selskab indgik i 2004 en master franchise aftale for Danmark, Sverige og Norge med hovedselskabet i USA.

I dag beskæftiger selskabet i Danmark 35 ansatte, der administrerer 600 medarbejdere fordelt på syv butikker i Danmark, to butikker i Stockholm og tre butikker i Norge. I Tyskland er der etableret fire Build-A-Bear butikker.

Ny kapitalEkspansionen i Tyskland foregår samarbejde med Mezzanin Kapital. - Vi havde brug for en investor for at kunne gennemføre ekspansionen på det tyske marked. Vi har fået en aftale om at få tilført kapital uden at afgive majoriteten af vort ejerskab, samtidig med, at vi får god sparring i forhold til strategi og ledelse, udtaler John Kristensen.