Pludselig forsvandt direktøren i København Zoo – nu fortæller 20 ansatte om fem år med brutal ledelse

Siden 2017 har Jørgen Nielsen været øverste chef for Zoologisk Have i København. Men i marts stoppede han pludselig. Uden forklaring. Nu viser det sig, at årene under direktøren blev et mareridt for mange.

Hans bratte afsked med Zoo var et mysterium. Nu er tidligere direktør Jørgen Nielsen under anklage for ydmygende og grænseoverskridende adfærd igennem flere år. Linda Kastrup

Der var slet ikke optræk til, at noget usædvanligt var under opsejling, da de knap 200 ansatte i Zoologiske Have i København i marts var indkaldt til kvartalsmøde.

På mødet fortalte den 164 år gamle dyreparks øverste direktør, Jørgen Nielsen, hvad der var sket i de foregående tre måneder.