Det er mere end et halvt år siden, at regeringen igangsatte planerne om at etablere en danskstøttet vaccineproduktion. Planen var at sende produktionen i udbud, men med den nylige satsning på den danske vaccinekandidat, rulles udbuddet tilbage.
Regeringen aflyser sine oprindelige planer om at sende en vaccineproduktion på dansk landjord i udbud her og nu.
Det sker i kølvandet på, at regeringen og Sundhedsministeriet har fået grønt lys fra EU-Kommissionen til at satse på udviklingen af den danske vaccinekandidat fra Bavarian Nordic, som nu vil modtage op mod 800 millioner kroner i statsstøtte.
Siden regeringen første gang annoncerede sine planer om at etablere en danskstøttet vaccineproduktion for mere end et halvt år siden, har coronasituationen både i Danmark og i Europa ændret sig markant.
Derfor peger blandt andre Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank, på, at der gennem en længere periode hverken har været behov for eller fornuft i at realisere planerne.
»Da man først talte om udbuddet, var der store produktionsmæssige udfordringer. De store vaccineproducenter kunne ikke følge med. Men sådan er det ikke længere. Det kommer derfor ikke som det store chok, at det planlagte udbud bliver rullet tilbage,« siger han.
I et skriftligt svar sendt til en række medier, herunder også til Berlingske, oplyser Erhvervsministeriet mandag, at det netop er statsstøtten til den danske vaccinekandidat, som er årsagen:
»Samlet set er vurderingen, at den bedste måde at understøtte fremtidig vaccineproduktion i Danmark er ved at støtte udviklingen af Bavarian Nordics vaccinekandidat. På den baggrund er der ikke aktuelt planer om et udbud«.
Erhvervsministeriets presseafdelingen understreger, at planerne om et udbud kan ændre sig igen, hvis coronasituationen pludselig ser anderledes ud.
Ideen om en vaccineproduktion på dansk landjord har været på bordet siden statsminister Mette Frederiksen (S) i februar løftede sløret for Danmarks langsigtede coronastrategi. Den indebar at sikre en produktion af vacciner med danske skattekroner i ryggen – og den skulle gerne være etableret allerede fra 2022.
Blot få uger efter – i marts – tog Mette Frederiksen afsted på en stærkt kritiseret rejse til Israel for at drøfte et eventuelt vaccinesamarbejde med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.
Senere lød det desuden, at regeringen udelukkende ville satse på den banebrydende vaccineteknologi mRNA, som de mest udbredte vacciner fra Pfizer/BioNTech og Moderna, bygger på.
Altså henvendte det planlagte vaccineudbud sig i realiteten blot til de to vaccinekæmper, vurderer Nils Strandberg, tidligere administrerende direktør for Statens Serum Institut.
»Et udbud havde kun været fornuftigt, hvis Pfizer og Moderna ikke havde en stor nok produktionskapacitet i Europa. Når ingen af producenterne tilsyneladende har været interesseret, er der ikke så meget andet at gøre end at rulle planerne om udbuddet tilbage,« siger Nils Strandberg.
Strandberg mener dog ikke, at planerne om en national vaccineproduktion nogensinde har været holdbar.
»Det har aldrig været bæredygtigt at satse på en national vaccineproduktion alene til det danske marked. En fabrik skulle kunne forsyne det øvrige Europa, hvis der var behov for det. Det er fornuftigt, at staten nu satser på noget andet,« siger han.
Aflysningen af udbuddet skal også ses i lyset af, at situationen netop så helt anderledes ud i foråret. Det siger direktør i Novo Nordisk Fonden, Mads Krogsgaard Thomsen, som på det tidspunkt var en del af det ekspertudvalg, der rådgav regeringen om vacciner.
Ekspertudvalget var blandt andet med til at anbefale, at Danmark skulle satse på mRNA-teknologien, som både på det tidspunkt og nu har vist sig at være den mest sikre og effektive.
»På det tidspunkt var situationen meget dramatisk. Teknologien fra Pfizer/BioNTech og Moderna, havde gået sin sejrsgang, men der var total vaccinemangel. Derfor anbefalede vi, at regeringen skulle forsøge at få adgang til deres teknologi,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Men siden ekspertudvalget sendte sine anbefalinger afsted til regeringen, har vaccinekæmperne opskaleret produktionen markant, og der er ikke længere kapacitets- og forsyningsproblemer i EU og dermed heller ikke i Danmark.
»Man kan sige, at vi blev overhalet af virkeligheden, for begge firmaer har opskaleret så kompetent og etableret nye produktionsfaciliteter. EU har indgået så store aftaler, at vi er sikret vacciner til vinter. Behovet for et nationalt udbud er derfor ikke længere aktuelt,« siger han.
Regeringen iværksatte en markedsundersøgelse, som skulle afdække hvilke selskaber der kunne spille en fremtidig rolle i vaccineproduktionen. Undersøgelsens formål var at danne grundlag for det planlagte vaccineudbud.
Ifølge Medwatch deltog de danske selskaber Bavarian Nordic, AGC Biologics og AJ Vaccines samt de udenlandske selskaber Johnson & Johnson, AstraZeneca og Sanofi i undersøgelsen.
På grund af aflysningen er der nu ingen af de seks selskaber, der kan se frem til at løbe med det planlagte nationale vaccineudbud, skriver mediet.
Senioranalytiker i Sydbank, Søren Løntoft Hansen, fremhæver desuden, at det ikke har vist sig at give de store fordele at skyde penge efter egen produktion af vacciner fra en udenlandsk producent.
»Vi har til gengæld set, at lande, som har turdet satse og støtte vacciner under udvikling, er kommet foran i vaccinekøen,« siger Søren Løntoft Hansen og nævner Operation Ward Speed, som er et program, der blev etableret af den amerikanske regering tidligt i pandemien.
Her skød Trump-regeringen i første omgang to milliarder dollar i Pfizer/Biontechs vaccineudvikling mod at få udleveret 100 millioner doser, lige så snart de amerikanske sundhedsmyndigheder sagde god for vaccinen.
Lignende aftale har den danske regering indgået med Bavarian Nordic, som satser på en anden vaccineteknologi. Statsstøtten på de 800 millioner skal tilbagebetales i vaccinedoser, hvis vaccinen kommer vellykket gennem alle tre faser.
»Danmark forbereder sig nu i stedet på den revaccination, som vi formentlig skal vende os til nogle år ud i fremtiden ved at investere i andre teknologier, end den som de etablerede spillere har,« siger Søren Løntoft Hansen.
Regeringens sats på Bavarian Nordics vaccine kan først vise sig at give pote om formentlig et par år. I øjeblikket testes vaccinen på mennesker i fase-2-forsøg i Tyskland.
