Per fik vejrtrækningsproblemer, da han trådte ind i huset: Alligevel blev det lejet ud

Per Næser nåede ikke at flytte ind i det hvide hus på Fyn. Han fik vejrtrækningsproblemer med det samme. Siden blev huset erklæret ubeboeligt. Berlingske har talt med en række lejere i Rødovre, på Bornholm, Lolland og Fyn, der føler sig udnyttet af et netværk af ejendomsspekulanter. Her fortæller de om deres oplevelser.

Huset i Bogense, hvor Per Larsen boede til Leje, er blevet erklæret decideret uegnet til menneskelig beboelse af kommunen, fordi det udgør sundhedsfare. Oscar Scott Carl

Per Næser, tidligere lejer i et hus i Bogense:

»Jeg fornemmede straks, at huset var fyldt af skimmelsvamp, da jeg skulle rykke ind. Jeg kunne mærke det i luftvejene med det samme. Jeg har i forvejen en lungesygdom, og jeg valgte at opsige lejemålet hos Danevirke med det samme.

Jeg skrev i en e-mail: »Jeg har nu været i huset og kan konstatere, at jeg får vejrtrækningsproblemer efter kort tid i huset.«