Pensionssparere snyder sig selv for millionbeløb

Der er en formue at spare, hvis man begynder at passe og pleje sine pensionspenge på egen hånd.

Pensionssparere snyder sig selv for millionbeløb - 1
Som pensionssparer får man mest ud af at droppe pensionskasserne eller banken og i stedet selv placere pengene i nogle enkelte, solide virksomheder eller i statsobligationer. En gang om året ¿ eller sjældnere ¿ kan man vælge at foretage enkelte handler. Dermed slipper man for de meget store administrationsomkostninger. Arkivfoto:<br>Henning Bagger
Læs mere
Fold sammen
Tusindvis af pensionsopsparere snyder sig selv for formuer, fordi de lader andre styre og passe på deres formue.

Det vurderer både direktør for Dansk Aktionærforening, Claus W. Silfverberg, og privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg.

De opfordrer begge til, at flere fremover begynder at investere og pleje deres pensioner helt selv i stedet for at overlade det hele til en bank eller et pensionsselskab.

Claus W. Silfverberg skønner, at 2,1 mio. danskere har en kapital- eller ratepension, som de frit kan overtage forvaltningen af.

De resterende pensionsordninger er typisk bundet via en arbejdsgiver til bestemte selskaber.

»Mange ved ikke, at de har mulighed for at styre deres pensionspenge selv. Men det er jo folks egne penge, så mange kan bestemme mere over deres pension, end de selv tror.«

5.000 kr. årligt
I en typisk dansk bank koster det let 5.000 kr. om året i rene udgifter til administration at have eksempelvis 500.000 kr. placeret en pulje med udenlandske aktier. Prisen er lavere, hvis man vælger puljer med danske aktier eller obligationer. Men den er fortsat høj.

Det er penge, som trækkes fra kontoen hvert eneste år, uanset om afkastet er positivt eller negativt. Og 5.000 kr. over de 30 år, som en typisk pensionsopsparing løber over bliver til ufatteligt mange penge.

Endnu dyrere er det at stå i de link-ordninger, hvor man selv får en smule indflydelse på, hvor man kan spare op.

Og i link-ordninger er alle tvunget til at spare op i et udvalg af afdelinger fra danske eller udenlandske investeringsforeninger.

»Man skal hoppe ud af det hele, og købe nogle gode stabile aktier i sunde virksomheder på egen hånd,« siger Claus W. Silfverberg.

Kim Valentin er enig, og mener også folk skal styre uden om pensionsbranchens gebyr- og omkostningsåg.

Varm luft fra pensionsbranchen
»Pensionsbranchen har alt for længe fået lov til at tage alt for høje omkostninger for en rådgivning og service, der har været varm luft. Det er sagens kerne. Ikke én eneste investeringsforening, eller ét eneste pensionsselskab, som investerer i aktier, kan love, at de kan tjene deres egen omkostninger hjem. Folk vil ofte kunne gøre det hele meget bedre selv,« siger Kim Valentin.

Han mener folk skal beslutte, hvilken en risiko, de vil løbe, og derefter beslutte sig for, hvor stor en del af formuen, der skal anbringes i aktier.

»Man kan så søge råd om køb af enkelte aktier en gang i mellem. Men med pensionspenge skal man ikke handle ret meget. Man skal købe og beholde, og behøver kun rådgivning en sjælden gang. Vigtigt er det så, at man får råd fra en, der ikke samtidig skal sælge noget. Man skal søge sin rådgivning ét sted, og handle et andet sted. Det kan de fleste godt klare, og det er vist også ved at gå op for stadigt flere, at de kan spare ganske store summer ved at placere deres pensionspenge på egen hånd,« siger Kim Valentin.

Halvdelen går tabt
Aktionærforeningen har regnet ud, at de omkostningsprocenter, som det koster at købe og at eje f.eks. investeringsbeviser, pulje eller unit link ordninger, nemt kan føre til, at man går glip af halvdelen af ens pensionsafkast.

»Benytter man en pensionsordning, med f.eks. blot 1,5 pct. i anskaffelsesomkostning og 2 pct. i årlige omkostninger vil man over 30 år og med et gennemsnitligt årligt afkast på seks pct. - reducere sit netto-afkast af opsparingen med over 50 pct. - helt præcist 52,13 pct., siger Claus W. Silfverberg.

Han råder folk til at flytte deres pensionsmidler til enten billige om-line børsmæglere, som eksempelvis E*Trade Bank, hvor det er meget billigt at handle både danske og udenlandske aktier og obligationer.

»Eller også skal man bede om lov til at handle aktier og obligationer selv hos eksempelvis Danske Bank eller Nordea. Man skal trække sig ud af alle former for puljer med videre og købe sine egne aktier,« siger Silfverberg.

For svært for mange
Det budskab synes pensionseksperten Jesper Kirstein dog ikke er en god ide. Han lever i øvrigt af at lave analyser for pensionsselskaber med unit-linkordninger.

» De fleste kan ikke finde ud af det, og har ikke tilstrækkelig stor ekspertise på det område. Samtidig har private meget svært ved at få gjort noget ved deres tab. Succes-historer er der masser af, men når folk taber, kan de ikke forholde sig til det. Det kan professionelle bedre håndtere,« siger Jesper Kirstein.

Han er dog enig i, at unik-link ordningerne i dag er meget dyre, og har meget høje omkostninger.

»Men jeg tror omkostningerne falder med tiden. Jeg tror også på, at vi om nogle år kommer ind i et andet system, hvor valgmulighederne bliver langt flere, så der via en link-ordning kommer frit valg på alle hylder, og man ikke er tvunget til ene og alene at investere i et begrænset udvalg af fonde fra investeringsforeningerne,« siger han.

Claus W. Silfverberg siger dog, at alle kan finde ud af at lave en stille og rolig pensionsopsparing.

»Dette her er ikke noget med vild spekulation, eller kortsigtede handler. Folk skal lade være med at lytte til alle bankernes råd, som man bliver helt rundtosset af. I stedet skal de følge nogle få simple lngsigtede regler, der eksempelvis hedder: Tænk langsigtet, spred risikoen osv. Gør man det, vil afkastet med stor sandsynlighed blive bedre, end hvad bank eller pensionskasse kan præstere. Og så slipper man for at betale en endeløs række af meget høje gebyrer.«