Pensionsopsparere famler rundt i blinde

Danskerne har mange pensionsordninger, men hverken kunderne selv eller pensionsselskaberne interesserer sig synderligt for, hvad formuen er investeret i. Det kan koste kunderne dyrt.

Pensionsopsparere famler rundt i blinde - 1
Professor Anders Grosen påpeger, at der er tale om et stort problem for pensionsopsparerne, at de ikke kan få overblik over deres opsparinger.<br>Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
De danske forbrugere famler rundt i blinde, når det gælder den opsparing, som skal forsøde den tredje alder.

Hundredtusindvis af danskere har op imod en håndfuld forskellige pensions-opsparinger, men kun meget få har noget som helst overblik over investeringerne i de forskellige ordninger, som ellers er afgørende for, hvor meget de vil få udbetalt, når de går på pension.

Samtidig er det yderst sjældent, at rådgiverne i pensionsselskaberne spørger kunderne om, hvorvidt pengene fra deres andre opsparinger er anbragt i f.eks. ordninger med mange aktier eller obligationer, selv om det kan få ubehagelige økonomiske konsekvenser for den enkelte opsparerer, hvis sammensætningen af investeringerne er forkert.

Kastet ud på dybt vand
Professor Anders Grosen, Handelshøjskolen i Århus, påpeger sammen direktør Jesper Kirstein fra det uafhængige analyseinstitut, Kirstein Finans, at der er tale om et stort problem for opsparerne.

»Opsparerne bliver kastet ud på dybt vand, hvor de ikke kan bunde, fordi de har så mange forskellige pensionsopsparinger. De fleste har minimum et par opsparinger, dertil kommer LD og ATP, så en familie kan hurtigt nå op på en 8-9 forskellige ordninger. Det afgørende er naturligvis, hvordan de samlede investeringer fordeler sig, og derfor bør pensionsselskaberne have dette overblik, før de begynder at rådgive kunderne,« siger Anders Grosen.

Anders Grosen påpeger, at pensionsselskaberne er forholdsvis aggressive i deres markedsføring om, at befolkningen skal spare mere op i pension.

»Hvis man ikke ved, hvordan sammensætningen af formuen er i de forskellige opsparinger, så er det meget vanskeligt at træffe et rationelt valg. Presset skal derfor først og fremmest lægges på pensionsselskaberne, der bryster sig af at være så gode til at rådgive. Pensionsselskaberne siger også, at de ønsker valgfrihed i pensionssektoren, men hvis de virkelig ønsker det, må de sørge for, at vi har grundlaget for at træffe de rigtige valg,« siger Anders Grosen.

Derfor mener han, at pensionsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, burde gå ind i sagen og sørge for, at medlemmerne altid sørgede for, at der var overblik over sammensætningen af den samlede formue, før der rådgivet.

»Hvis de ikke kan finde ud af det, må politikerne jo komme til hjælp. Bliver der investeret forkert, kan det jo hurtigt betyde en forskel på titusindvis af kroner for den enkelte opsparer,« siger Anders Grosen.

Jesper Kirstein understreger ligeledes, at det er særdeles uheldigt for opsparerne, hvis der eksempelvis bliver investeret for lidt eller for meget i aktier/obligationer.

»Der skal være den rigtige balance mellem beholdningen af aktier og obligationer. Og den balance kan naturligvis være vanskelig at finde, hvis man ikke kender sammensætningen af formuen,« siger Jesper Kirstein.

Lettere at flytte
For at løse problemet mener han, at det hurtigst muligt burde blive endnu lettere at flytte pensionsopsparingen fra et selskab til et andet, således at den enkelte forbruger fik samlet alle de hidtidige ordninger i et enkelt selskab.

Både Jesper Kirstein og Anders Grosen peger på, at hver eneste forbruger fremover vil få et langt større ansvar for økonomien i sin pensionisttilværelse end tidligere.

»Tidligere har det jo ofte udelukkende været et spørgsmål om, hvor meget politikerne besluttede, at der skulle udbetales i folkepension. Nu er den individuelle opsparing langt større, og folkepensionen vil falde i betydning. Derfor er det vigtigt, at befolkningen har mulighed for at træffe de rette valg,« siger Anders Grosen.