Pensionsformuerne svulmer: Så stor er den gennemsnitlige opsparing i din kommune

Danskernes pensionsformuer er rekordstore, viser nye tal. Se her, om du har sparet mere eller mindre op til at forsøde tilværelsen i den tredje alder end gennemsnittet i din kommune.

Nye tal viser, hvor meget danskerne i gennemsnit har sparet op til pension. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Henning Bagger

Skal du sidde på en strandpromenade og nyde tilværelsens ulidelige lethed, når arbejdslivet en dag er slut, eller rækker pensionen kun til en bænk i den lokale park?

Ifølge tal fra brancheorganisationen Forsikring og Pension har vores pensionsformuer aldrig været større. Sammenlagt havde danskerne ved udgangen af 2020 sparet 3.619 milliarder kroner op, hvilket er en stigning på 5,4 procent i forhold til den samlede pensionsformue i 2019.