Penge & Privatøkonomi

Investering i vidunderpille

Medicinalselskabet Sanofi-Aventis er på vej med en ny vidunderpille, som både kan hjælpe mod overvægt og rygetrang. Pillen forventes at være på markedet i Danmark i 2006, og derfor har Jyske Invest via sin afdeling »BiotechMedicinal Aktier« investeret store penge i virksomheden. Indfrier pillen forventningerne, er potentialet enormt. Den nye pille hedder Acomplia, og påvirker nogle mekanismer i hjernen, så forbrændingen øges og appetitten hæmmes. les

Musen og elefanten

Det lille privatejede Henton Børsmæglerselskab i Silkeborg er valgt til at forvalte en ny investeringsafdeling med danske obligationer. Afdelingen skal sælges af Merrill Lynch, der er et af verdens største finanshuse. Den den nye afdeling skal især sælges via Merrill Lynchs privatkundefilial i Luxembourg, hvor danske realkredit- og statsobligationer står højt på ønskesedlen hos mange danske investeringskunder. Henton Børsmæglerselskab har 18 ansatte og har en årelang tradition for brug af teknisk analyse. les

Gratis julehandel med aktier

Nordnet har åbnet en lille julekalender på nettet, hvor Julemanden hver dag kommer med tre aktier, som man kan handle gratis. Forleden var det TDC, Volvo og Yara - en norsk aktie inden for materialer. Hvilke aktier det bliver de kommende dage, vil de ikke afsløre endnu. Man må nemlig ikke smugkigge ned i Julemandens sæk.les

Aktie-optimisme

Investeringsmagasinet Finans-Info fastholder sin optimisme omkring danske og udenlandske aktier. De tror fuldt og fast på et year end rally, som kan blive yderligere forstærket i den første halvdel af 2005. Optimismen hænger blandt andet sammen med: Høj vækst i USA og Fjernøsten. Væksten er på vej til Europa i 2005. Der skabes nye job trods udflytning af produktion. Renten sikrer en lav husleje og stigende huspriser. Forbrugerne har et stort rådighedsbeløb. Virksomhederne har trimmet sig i de senere år. Flere virksomheder øger udbyttet. Høj likviditet i markedet. Historien viser at december og januar er gode aktiemåneder. les

Undervisning i shopping

Eleverne i folkeskolens ældste klasser skal undervises i shopping, mener familie- og forbrugerminister Henriette Kjær og Forbrugerstyrelsen. Derfor har de udviklet et internetbaseret shoppingspil. Mange unge er storforbrugere af mobiler, tøj og musik, men de ved for lidt om deres rettigheder som kunder. Det nye spil »Sikker Shopping« er et redskab, der skal ruste de 12- til 16-årige skoleelever til livet som aktive og bevidste forbrugere. Familie- og forbrugerminister Henriette Kjær anbefaler skolerne at inddrage det nyudviklede shoppingspil i undervisningen. Spillet, som Nordisk Ministerråd har fået udviklet, findes på www.forbrug.dk/undervisere/materialer/spil/sikker-shopping les