Pc-virus fortsat i gang

Virusangrebet fra "ormen" MyDoom var fortsat ganske aktivt onsdag, efter at det for alvor var sat ind på danske pc'er i løbet af tirsdagen. I sikkerhedsfirmaet Comendo så man onsdag en lille stigning i antallet af virusangreb fra godt 20.000 til godt 22.000 i forhold til tirsdag - og så talte man kun de første 14 timer onsdag med.