Pas på med dyre investeringsforeninger

Glem alt om stock picking-afdelinger og andre aktivt forvaltede afdelinger. De er for dyre i forhold til afkastet, viser en stor undersøgelse.

Aktivt styrede afdelinger hos investeringsforeninger er et flop. De er for dyre og giver et dårligere afkast på langt sigt end afdelinger, der blot skygger et indeks.

Det vurderer Torben Vang-Larsen, der er områdechef i København for fondsmæglerselskabet Formuepleje. Det sker på baggrund af en analyse, der har gennemgået afkastet på hele 4.686 amerikanske og 752 engelske investeringsforeninger. Analysen går tilbage til 1965 i USA og 1978 i England og skulle på grund af materialets omfang og den lange tidsserie givet et statistisk meget sikkert resultat.

»Omkostningerne i en aktivt styret afdeling er typisk oppe på 1,5 procent om året. I indeksafdelinger kan de i bedste fald være nede omkring 0,25 procent.«

»Og da ingen af disse afdelinger på sigt kan slå markedet eller indekset, så betyder det, at man med aktivt styrede fonde går glip af 1,0 til 1,25 procentpoint i afkast om året. Det bliver til rigtigt mange penge, hvis det ses over de 20-30 år, en pensionsopsparing typisk løber,« siger Torben Vang-Larsen.

Holder ikke i længden
Han sammenligner en investeringsforening med en korkprop, der smides i havet på en efterårsdag. Som proppen følger bølgerne, følger investeringsforeningerne på langt sigt fuldstændigt op- og nedture på markedet.

Det viser de amerikanske resultater. Markedet forklarer mellem 85 og 95 procent af afkastet - uanset om der er tale om dyre, aktivt styrede afdelinger eller billige indeksafdelinger.

Investorernes afkast på langt sigt bliver derfor markedsafkastet minus omkostninger.

Visse foreninger kan godt over kortere eller længere perioder skabe et merafkast i forhold til markedet. Men merafkastet er ifølge analysen ikke langtidsholdbart.

Der er penge i det
Store stigninger i enkelte år har også en tendens til at lokke folk til at investere på gale tidspunkter, der viser sig at være dårlige.

Et eksempel er foreninger, der i starten af 1990erne investerede i japanske aktier. De var dengang steget uafbrudt i mange år.

Foreningerne startede i kurser lidt over 100. I dag er der typisk 60 kroner tilbage. En investering i obligationer ville have sikret et beløb på over 250 kroner.

»Mon ikke man om ti år kan lave samme regnestykke med de IT-afdelinger, der blev startet i år 2000,« spørger Torben Vang-Larsen.

Fortsat er der ganske få indeksafdelinger på det danske marked. SparInvest og BG Invest har nogle, og BankInvest har også en afdeling med KFX-aktier. Men ellers er der ret få. Hvorfor det er sådan, er Torben Vang-Larsen ikke i tvivl om:

»Det skyldes, at foreningerne tjener meget mere på at sælge de aktivt styrede foreninger,« siger han.