Pan Bus på tyske hænder

Busselskabet Pan Bus fra Viborg får tyske ejere, men direktøren og medarbejderne fortsætter.

Busserne fra selskabet Pan i Viborg ejes nu af Deutsche Bahn Stadtverkehr. Parterne skrev tirsdag under på en købsaftale, som ifølge den nu tidligere ejere af Pan Bus - Søren Holk Hansen - ikke kommer til at få negative konsekvenser for de cirka 120 medarbejdere. Søren Holk fortsætter som administrerende direktør for selskabet, der fortsætter under samme navn.

- Det betyder faktisk, at medarbejderne har fået mere sikkerhed i deres ansættelse. I løbet af den kommende tid vil de nye ejere byde ind på de licitationer, der kommer i eller omkring Viborg, siger Søren Holk til Ritzau.

Den administrerende direktør vil ikke afsløre, hvad de nye tyske ejere måtte slippe for Pan Bus. Selskabet råder over 58 busser.

/ritzau/