På ti år under Den Kolde Krig solgte Mærsk-fabrik våben for milliarder

Tusindvis af glemte dokumenter afslører, at Mærsks våbenhandel gennem datterselskabet DISA, også kendt som Riffelsyndikatet, var langt mere omfattende end hidtil kendt. De nye oplysninger giver blandt andet ny viden om våbensalget under Den Kolde Krig.

I årtier har tusindvis af dokumenter om Mærsks våbenhandel gennem datterselskabet Riffelsyndikatet været gemt væk på loftet over et museum. Nu er de dukket op. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Under Den Kolde Krig var våbenhandlen fra Mærsk-ejede DISA, også kendt som Riffelsyndikatet, langt mere omfattende og opsigtsvækkende end hidtil antaget.

Det viser tusindvis af ikke tidligere offentliggjorte dokumenter omhandlende Mærsks nu forhenværende datterselskab.

Mens Riffelsyndikatets kontroversielle og stærkt omstridte rolle under Anden Verdenskrig til dels er beskrevet, så er selskabet tilværelse i efterkrigstiden og under Den Kolde Krig yderst sparsomt belyst.

Det ændrede sig mandag aften, da Berlingske kunne fortælle om kassernes indhold. De tusindvis af hidtil ikke offentliggjorte dokumenter viser, at Mærsk-ejede DISA i årtiet solgte våben til nogle af klodens mest brutale regimer og diktaturer.

Berlingskes gennemgang af tallene viser, at DISA mellem 1947 og 1957 solgte våben og ammunition for samlet 176 millioner kroner, viser en opgørelse fra 1957. Korrigeret for inflation ville beløbet svare til 2,5 milliarder kroner i dag. Tallet dækker ikke over salg af delkomponenter og reservedele til våben.

Militærhistoriker Hans Christian Bjerg mener, at det er opsigtsvækkende, at DISA nåede ud til 50 forskellige lande. Især på et tidspunkt i historien, hvor FN havde 108 medlemslande. Det viser, påpeger han, hvor stor DISA var på globalt plan.

»Det viser, hvor stort Riffelsyndikatet var. Og de har tjent mange penge. Det er rigtig mange penge på det tidspunkt,« siger Hans Christian Bjerg.

Blandt de tusindvis af dokumenter har Berlingske blandt andet fundet omfattende lister over DISAs salg af våben til 50 forskellige lande mellem årene 1900 og 1962. Salgstallene fylder mere end 65 sider og giver en indikation af selskabets samlede våbensalg i perioden. Ifølge dokumenterne solgte DISA frem til 1962 230.000 våben.

Det er uklart ud fra materialet og Berlingskes gennemgang af de mange dokumenter, om arkivet samlet set giver det fulde billede af DISAs forretningsaktiviteter i perioden.

Men uanset hvad viser det omfangsrige materiale, at våbenhandlen spillede en større rolle for A.P. Møller – Mærsk i efterkrigstiden end hidtil kendt, påpeger eksperter:

»Det er et overset dansk erhvervseventyr,« siger Steen Andersen fra Rigsarkivet og tilføjer:

»Der er på det tidspunkt store stormagtsinteresser, men det lykkedes alligevel en lille dansk virksomhed at gnaske sig ind og finde ret betydelige markedsandele. Det er bemærkelsesværdigt.«

Ifølge Martin Jes Iversen, lektor i økonomisk historie på CBS, giver materialet et særligt indblik i vilkårene for selskabet i en urolig periode af verdenshistorien.

»Det her skete i en dualistisk verden, hvor der var mange nye stater, og der skulle DISA navigere i et meget sprængfarligt sikkerhedspolitisk landskab mellem USA og Sovjetunionen. Her har det været en niche at komme fra et lidt mindre farligt land og kunne sælge til mange forskellige lande,« siger han.

Berlingske har forelagt de nye oplysninger om våbenhandlen hos DISA for A.P. Møller - Mærsk. Her oplyser presseafdelingen, at man ikke har nogen kommentarer.