På Natbordet

Karin Verland, administrerende direktør for Pfizer Danmark

Hvilken bog ligger på dit natbord?

»Lige nu er jeg i gang med Herbjørg Wassmos »Det syvende møde«.Hvilken type bøger læser du?

»Jeg er lidt af en læsehest og foretrækker skønlitterære bøger. Faglitteratur er et must - men ikke min yndlingslæsning.«Hvad betyder bøger for dig?

»Tid til fordybelse - mulighed for at fokusere og ind imellem glemme virkeligheden i omgivelserne. Det tror jeg er godt for sjælen.«Hvilke genrer foretrækker du?

»Jeg holder meget af både den nye og ældre nordiske litteratur. De nordiske forfattere taler mest til mig og min fantasi.«Har du en yndlingsforfatter?

»Nej.«Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig?

»Hændelser ved Vand« af Kerstin Ekman har meget af det, jeg nævnte før. Det nordiske - både hvad angår natur og de ensomme mennesker, der lever i den natur. Det som mørket, kulden og ensomheden gør os nordboere til.«Hvilken bog ville du tage med på en øde ø?

»Gyldendals Leksikon eller Biblen.«