På Natbordet

Noel Brings Jacobsen, direktør i Øresund Environment

Hvad læser du for øjeblikket?

»Sigurd Elkjærs vidunderlige »En jysk skolemester fortæller«, og samtidig genlæser jeg Thomas Hardys kærlighedshistorie »Tess of the d'Urbervilles«.Hvor ofte læser du?

»Ca. en time hver morgen. Det giver en god start på dagen.«Hvilken type bøger synes du bedst om?

»Jeg er meget glad for danske forfattere og foretrækker bøger, hvor det er historien - og ikke formen - der står i centrum. Jeg elsker en »god løgnehistorie«, og det er jo, hvad de fleste skønlitterære bøger vel egentlig er.« Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig?

»Michael Endes »Den uendelige historie«.« Hvad betyder bøger for dig?

»De betyder meget som kilde til inspiration og viden - og lidt namedropping i ny og næ.«Hvilken bog ville du give som gave?

»Jeg kunne godt finde på at give noget af Hemingway bort - eller en fagbog til dem, som måtte holde af det.«Er der bøger, du har måttet opgive?

»Nej, det er det faktisk ikke; starter man på en bog, skal den læses færdig. Det er en principsag, for den kunne jo ende med at blive god.«