På natbordet

Ole Hækkerup, stud.scient.pol og folketingskandidat for Socialdemokraterne.

Læs mere
Fold sammen
Hvad er den sidste bog, du har læst?

»Nikolaj Bøghs velskrevne bog »Hækkerup«, der handler om min farfar, Per Hækkerup. Det har overrasket mig, at hans måde at føre udenrigspolitik på mange områder var et brud med traditionerne om, at det forstod almindelige mennesker sig ikke på.«Hvilke typer bøger foretrækker du?

»Mest biografier, historiske og politiske bøger. Det er ofte det politiske, der først fanger min interesse. Desværre læser jeg for lidt skønlitteratur, men med små børn i huset kræver hverdagen skarpe prioriteringer.«Hvad er den bedste bog du har læst?

»Det må være Arthur Schlesingers: »Kennedys tusinde dage i Det Hvide Hus« eller Francis Walder: »Diplomaternes spil«. Den første er god, fordi den skildrer et generationsskifte i amerikansk politik. Den anden handler om fredsslutningen i Frankrig, der førte frem til Bartholomæusnatten i 1572.«Hvilken bog er den dårligste du har læst?

»Jeg har læst »Magtspillet i Danmark«, som vist blev lavet efter svensk forbillede. Den danske version er ekstrem kedsommelig og opremsende, nærmest uden analyse, guldkorn eller konklusioner.«Af Anne-Marie Gregersen