På Natbordet

Ida Sofie Jensen, Adm. direktør i Lægemiddelindustriforeningen

Læs mere
Fold sammen
Hvilken bog læser du for tiden?

»Jan Guillou's seneste bog »Tyvenes marked«. En velskreven samtidsroman, hvor hovedpersonen er en kvindelig politiinspektør med et tidstypisk rodet privatliv.«Hvilke genrer foretrækker du?

»Samtidsromaner med et godt plot indbygget og gerne nordiske forfattere. Jeg har slugt Lisa Marklunds romaner med journalisten Annika. Men vi har også tilsvarende gode danske forfattere: Elsebeth Egholm skriver den nære historie om journalisten Dicte Svendsen, så den på en gang bliver både medrivende og vedkommende, og Gretelise Holm har journalisten Karin Sommer som hovedperson. Og så nyder jeg også Leif Davidsens bøger. Den seneste bog: "Fjenden i spejlet", om 11. september og politiets efterretningstjeneste, er fremragende.« Hvilken bog er den bedste, du har læst?

»Min yndlingsbog er Herbjørg Wassmos »Det syvende møde«, hvor man sidder tilbage med en klump i halsen og en del livserfaring klogere.«Er der bøger, du har måttet opgive undervejs?

»Jeg har aldrig fået læst Tolkiens Ringenes Herre. Jeg har forsøgt flere gange, men har måttet give op. Jeg tror, jeg er for praktisk anlagt til at svinge mig op til de helt store eventyr.«