På Natbordet

Morten Bruus, advokat hos advokatfirmaet Holm & Schmidt.

Hvilken bog læser du for øjeblikket?

»»My Life« af Bill Clinton. Den er alt for lang, alt for detaljeret - men hamrende fascinerende. Clinton er en kommunikator, der rager langt op over alle nulevende i amerikansk og international politik. Han er et paradoks, og jo mere man læser om mandens opvækst, jo mere urealistisk forekommer det, at han skulle blive præsident i USA.«Hvad betyder bøger for dig?

»Jeg synes, at jeg »burde« læse flere. Det er jo noget pjat, der måske skyldes min opvækst i en temmeligt intellektuel familie, hvor den samlede verdenslitteratur synes at være en naturlig og selvfølgelig referenceramme. Dér kan jeg ikke være med.« Hvilken bog har gjort størst indtryk?

»Måske Goethes »Faust«, som min tysklærer i gymnasiet trak os igennem i uddrag. Jeg vil ikke påstå, at jeg forstod den til bunds, men stadig forekommer den at indeholde noget helt elementært.«Og faglitteratur?

»Ud over juridiske fagblade læser jeg om design og arkitektur. Det ligger i gråzonen mellem arbejde og fritid for mig.«Hvilken bog ville du tage med på en øde ø?

»En kogebog. Escoffiers »La Cuisine« - den bliver man aldrig færdig med.«