På Natbordet

Steen Hildebrandt, professor på Handelshøjskolen i Århus Hvilken bøger har du på natbordet?

»For øjeblikket har jeg tre bøger liggende på natbordet. Den columbianske forfatter og Nobelpristager Gabriel Garcia Márquezs erindringer »At leve for at fortælle«, Dalai Lamas »Vælg hjertets vej« og litteraturprofessor Aage Henriksens »Den eneste ene og andre essays« om Goethe, Bibelen og dansk litteratur med udgangspunkt i Baggesen.«Hvilken type litteratur foretrækker du?

»Jeg læser mange forskellige slags bøger. De fleste er fagbøger, men jeg får også læst mange skønlitterære værker, historiske bøger og erindringer.«Hvad betyder bøger for dig?

»En god skønlitterær bog giver dybe - og gode indre oplevelser og billeder. Fagbøger giver mig megen af den information, som jeg har behov for - og som jeg gerne vil have. På den måde spiller bøger en uhyre stor rolle for mit professionelle liv. Jeg bliver også inspireret af mange gode faglige bøger.«Hvilke forfattere sætter du mest pris på?

»Benny Andersen er en sand sprogets mester, som jeg holder meget af. Derudover er der en lang række danske forfattere, som jeg sætter stor pris på, bl.a. så forskellige som Svend Aage Madsen, Suzanne Brøgger og ikke mindst Henrik Stangerup.«