På Natbordet

Peter Husted partner i VOSS CO LIVING

Hvilken bog læser du for tiden?

»For øjeblikket er jeg i gang med »Etik & Autoritet i Lederskabet«. Det er en ny bog af Charlotte Mandrup.

Hvilken type bøger læser du?

»Jeg læser især fagbøger, rejsehåndbøger, kogebøger og gode krimier.«

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig - før og nu?

»Engang for længe siden var det »Viktor bygger en bro« - en lille Pixibog, som jeg i en tidlig alder ikke kunne leve uden. Senere er den bog, der har gjort størst indtryk på mig Lee Iacoccas »To solve big problems you have to be willing to do unpopular things«.«

Hvad betyder bøger for dig?

Bøger betyder afstresning og tilegnelse af ny viden, hvor jeg selv bestemmer sted, tempo, tidspunkt og omfang.«

Læser du fagblade,magasiner eller andet? Eventuelt hvilke andre?

»Jeg læser mange danske og internationale magasiner - især om design og mode. Det gælder titler som Designmatters, Frame, Icon, DANSK samt bilbladet EVO.«

Hvilken bog ville du tage med på en øde ø?

»Til en sådan lejlighed ville jeg naturligvis vælge kogebogen »Mad over bål«.