På Natbordet

Marianne Christensen, centerchef i shoppingcentret Fields

Læs mere
Fold sammen
Hvad har du på natbordet?

»For tiden læser jeg Jan Guillous korstogstrilogi, hvor jeg er igang med »Tempelridderen«.«Hvor megen tid bruger du på at læse bøger?

»Jeg læser meget - i perioder op til to bøger om ugen, og mere end halvdelen læser jeg på engelsk. Det er mest skønlitteratur, og jeg sætter stor pris på historiske romaner eller slægtshistorier, ligesom jeg holder meget af eventyr, både de nordiske, russiske og østerlandske.«Har du en yndlingsforfatter?

»Nej, men jeg har læst det meste af de store danske forfattere som Gustav Wied, Herman Bang og Christian Kampmann, og af nyere danske forfattere sætter jeg stor pris på Dorrit Willumsen, Bodil Wamberg og Jane Åmund. Af udenlandske forfattere læser jeg gerne Noel Barber, Rosie Thomas, Joanna Trollope.«Er der litteratur, som du bevidst undgår?

»Jeg har det svært med højlitterære bøger, så dem går jeg langt uden om. For mange år siden måtte jeg for eksempel opgive Klaus Rifbjergs »Anna (jeg) Anna«.«Læser du faglitteratur?

»Faglitteratur læser jeg på jobbet, og kogebøger og opskrifter er den eneste form for faglitteratur jeg læser hjemme.«