På høje hæle - og ikke ud af stedet

Der er lige så mange kvindelige ledere, som der altid har været. Eller lige så få. Dansk Industri undrer sig og prøver i en ny undersøgelse at klargøre hvorfor.

Læs mere
Fold sammen
Det er blevet fremhævet, at virksomheder med kvinder i topledelsen også har bedre resultater på bundlinien. Alligevel er der det samme antal kvindelige topledere i Danmark som for ti år siden. Ikke så meget som en stilethæl har rykket sig.

»Kun fem kvinder sidder som administrerende direktører i virksomheder med over 1.000 ansatte,« siger vicedirektør i DI, Bolette Christensen.

Det viser tal fra Danmarks statistik, og Dansk Industri (DI) har netop offentliggjort en undersøgelse, som forklarer noget om, hvorfor det forholder sig sådan.

For nu at tage det positive først: De kvinder, som søger en topstilling, får den som regel. Hele 64 pct. af de kvindelige ledere har fået samtlige af de mellem et og fire lederjobs, de har søgt gennem deres karriere. Problemet er, at der er så få, der prøver.

Hånd i skæv handske
Overordnet fortæller undersøgelsen, at en kvinde passer på ledelsesniveau, nogenlunde som en hånd i en handske med tre fingre. De tre vigtigste kompetencer, som virksomhederne efterspørger hos mellemlederne, - medarbejderudvikling, evne til at skabe økonomiske resultater og samarbejdsevner - har kvindelige mellemledere godt fat i. Det drejer sig især om de mere menneskerettede kompetencer. De er gode til at samarbejde, kommunikere og coache. Udbud og efterspørgsel passer - og alligevel ikke.

På toplederniveau går det helt skævt. Her efterspørger virksomhederne ud over økonomiske resultater, evne til at tænke strategisk og visionært, mens kvinderne igen udbyder de menneskelige kompetencer. I følge undersøgelsen dumper de helt på evnen til at tænke visionært og skabe økonomiske resultater. Kun i mindre grad angives det, at de er i stand til at tænke strategisk.

Det forklarer, hvorfor kun 30 pct. af de kvindelige mellemledere overhovedet er interesserede i at avancere, lidt flere blandt gruppelederne vil gerne være mellemledere, men overordnet har halvdelen af kvinderne ikke lyst til at rykke sig ud af stedet. De tilbyder ganske enkelt andre kompetencer, end dem, som virksomhederne efterspørger.

Bolette Christensen beklager, at topledelse stadig har sådan et dårligt ry blandt kvinderne.

»Vil man til tops, må man tale det sprog, der tales på direktionsgangene. Ingen tvivl om det. Men det er ærgerligt, at der ikke er en større fødekæde nu, hvor årgangene bliver mindre. For virksomhederne gælder det om at holde øje med potentialet, og for kvinderne gælder det om at sige ja - til de små bestyrelsesposter, til at være med i udvalg, foruden at de skal være mere fokuserede på visioner, strategi og økonomiske resultater.«

To sprog
Undersøgelsen viser ret klart, at virksomheder og kvinder ofte taler forbi hinanden. Mange af de tiltag som virksomhederne gør for at tiltrække kvindelige ledere, - et konkret kvindeligt forbillede i toppen af organisationen, mulighed for at arbejde hjemme, resultatbaseret løn og mulighed for deltid - det prioriteres relativt lavt af kvinderne. Til gengæld hviler det pigepæne stadig over kvinderne, for de vil gerne spørges, coaches og have tilbudt karriereudviklingsprogrammer. De tager ikke selv. 70 pct. af de kvindelige ledere, der deltog i undersøgelsen, har nået deres lederpost ved forfremmelse og 20 pct. fik stillingen via personlige kontakter, mens kun én ud af tyve blev headhuntet til stillingen. Og netop via headhunterne er den måde virksomhederne ofte rekrutterer deres ledere.

»Efter alt hvad der i de senere år er talt om kvindelige ledere undrer det mig, at kvinderne stadig ikke synes, det er inspirerende med magt. Ledelse er sjovt, så banalt kan det siges,« fastslår Bolette Christensen.