På et samråd hæftede Venstre sig igen og igen ved to centrale breve: »Hvorfor ændrede man brevet?«

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) blev på et samråd afkrævet svar på, hvorfor ministeriet undlod at sende et brev, som på et centralt tidspunkt slog fast, at et stort byggeprojekt i Herlev Kommune ikke var lovligt.

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) understregede flere gange på samrådet, at ministeriet hele vejen gennem forløbet har gjort det klart over for Herlev Kommune, at lovhjemlen til kommunens projekt mangler.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Indenrigs- og Boligministeriets involvering i processen bag et stort plejehjemsbyggeri i Herlev Kommune var tirsdag genstand for hård kritik af Venstre.

Det skete, da den nyligt udpegede indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen (S), var indkaldt til samråd med Folketingets boligudvalg for at redegøre for det forløb, der ledte frem til, at den socialdemokratiske kommune i Herlev i efteråret godkendte byggeriet, på trods af at flere ministerier havde sagt, at modellen mangler lovhjemmel – på tværs af en stribe lovområder.

»Jeg bliver forarget helt ind i knoglerne, når jeg ser en kommune, som med åbne øjne kører over for rødt. Inden man vedtager beslutninger, sikrer man sig altså, at der er lovhjemmel. Skal kommunerne bare vedtage det, de har lyst til, og så kommer regeringen og holder hånden under dem bagefter?« lød et spørgsmål fra Venstres Jane Heitmann, som nævnte, at hun tidligere selv har siddet i en kommunalbestyrelse.

PensionDanmark, der skal stå for at opføre det nye plejehjem i Herlev, har fået en købsoption på denne tomme grund i Herlev Kommune, hvorfra man kan se direkte op til Herlev Hospital. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

Christian Rabjerg Madsen mente, at spørgsmålet var i den polemiske ende og afviste samtidig præmissen for spørgsmålet.

»Det er en meget lidt rammende beskrivelse af det forløb, der har været her. Jeg tror, jeg vil tage den sag for sag, hvis kommunerne foreslår noget. Og så kan det jo være, at jeg vil række ud til Venstre, for næste gang kan det jo være en Venstre-kommune,« svarede ministeren og opfordrede til at være »åben for dialog med omverdenen«.

Berlingske har i en række artikler beskrevet, hvordan Herlev Kommune og pengetanken PensionDanmark sammen har udviklet en helt ny måde at skabe plejeboliger på. Parterne vil med projektet – døbt Herlev-modellen – skabe en hybrid mellem et offentligt og privat plejehjem, som potentielt kan revolutionerne finansieringen af velfærd i Danmark.

Kort fortalt strider modellen dog grundlæggende imod den lov, som regulerer private plejehjem i Danmark. Derfor har det mødt kritik fra eksperter og private aktører, at kommunen blot har arbejdet videre på Herlev-modellen, selvom både kommunen og flere ministerier har været bevidste om, at projektet ikke kan gennemføres uden større lovændringer.

Gennem det meste af forløbet var Kaare Dybvad Bek (S) indenrigs- og boligminister, men det er altså den nye ministers ansvar at redegøre for forløbet.

Brev blev aldrig sendt

På samrådet hæftede Venstres boligordfører, Heidi Bank, sig igen og igen ved forskellen på to breve fra ministeriet, der skulle advare Herlev Kommune om det samme – nemlig den manglende lovhjemmel.

Men det ene af brevene blev bare aldrig sendt. Forløbet er ligeledes blevet beskrevet i Berlingske. Heidi Bank forsøgte at få svar på, hvorfor der var forskel på de to breve, hvoraf det første »klart skar ud, at der ikke var lovhjemmel«:

»Indenrigs- og Boligministeriet finder ikke, at der er hjemmelsgrundlag for modellen, ligesom at en muliggørelse vil kræve en større lovændring,« skrev ministeriet i det brev, der aldrig blev sendt.

Efter Herlev Kommune havde godkendt alle aftaler med PensionDanmark, formulerede ministeriet nu et nyt brev, hvor det stod, at der »umiddelbart (er) nogle forhold i jeres nye model, som ikke følger de gældende regler i lovgivningen«. Dette brev blev fremsendt.

Samtidig tilkendegav ministeren i det nye brev, at han ville arbejde for lovændringer, hvis »Herlev Kommune sammen med PensionDanmark vurderer, at den nuværende lovgivning ikke muliggør jeres model«.

»Det bliver italesat som en imødekommelse, og det er vi enige i, at man gør som led i en proces. Men man gør det jo ikke på en efterbevilling,« sagde Heidi Bank og spurgte: »Hvorfor ændrede man brevet? Der lå et færdigt brev dagen før, at kommunalbestyrelsen skulle stemme om det.«

Boligordføreren påpegede, at ministeriet i det nye brev ligeledes lod det være op til kommunen selv at vurdere lovgrundlaget, på trods af at Christian Rabjerg Madsen gentagne gange understregede på samrådet, at det stod »krystalklart«, at lovgrundlaget manglede.

»Hvad angår den juridiske vurdering, så er der ikke tale om imødekommelse eller efterbevilling. Kommunen er oplyst om ad flere omgange, at projektet ikke kan gennemføres efter de gældende regler på området,« svarede Christian Rabjerg Madsen.

»Man lavede bare en kortere version af brevet. Og det skal ses i lyset af, at man 29. juni sendte et brev, hvor det meget klart og tydeligt fremgik, at det ikke kunne gennemføres inden for gældende lovgivning,« sagde ministeren på samrådet.

Regeringen har ikke en endelig holdning

Christian Rabjerg Madsen blev også spurgt til, hvorfor ministeriet ikke greb ind, da det kunne se, at Herlev Kommune godkendte projektet.

»Jeg kan læse, at Herlevs borgmester har udtalt, at kommunen ikke vil gennemføre projektet, hvis Folketinget ikke skaber lovændringerne. Det er fornuftigt. Derfor har ministeriet ikke grebet ind,« sagde han.

»Det vil kræve et flertal i Folketinget for, at man ændrer reglerne. Jeg mener, det er helt fornuftigt, at man viser den imødekommenhed over for et projekt, hvis man mener, at projektet er fornuftigt,« lød det fra ministeren.

Private aktører på velfærdsområdet har kritiseret, at Herlev-modellen potentielt kan skubbe de private plejehjem ud af markedet, idet modellen vil mindske private investorers incitament til at investere i det private, når de i stedet kan alliere sig med det offentlige og få en risikofri investering. Samtidig har det været kritiseret, at Herlev-modellen derved underminerer de ældre borgeres frie valg mellem alternativer.

Den socialdemokratiske borgmester i Herlev, Thomas Gyldal Petersen, mener ikke, at Herlev-modellen er et opgør med de private aktører på plejehjemsmarkedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv).

Torsten Schack Pedersen – også fra Venstre – spurgte derfor om ministerens holdning til, at »kommunen med modellen får en større frihed til at bygge, mens de ældre får mindre valgfrihed«.

»Det er et spørgsmål, som er så godt, at jeg og regeringen ikke er nået helt til vejs ende i forhold til, hvordan vi ser modellen. Hvis vi laver regler, som tilgodeser modellen, mener jeg ikke, at vi gør op med friplejeboliger. Det ændrer ikke på rammerne for friplejeboliger,« sagde Christian Rabjerg Madsen.

Siden begyndelsen af 2022 har flere ministerier undersøgt, hvordan lovgivningen kan ændres, således at Herlevs plejehjem kan blive til virkelighed. Arbejdet er endnu ikke afsluttet.