På besøg i den danske andedam

Debatten om corporate governance kører af sporet, så længe vi tror, det bare gælder om at afvise håndfaste krav fra EU eller Christiansborg. Markedets krav er meget klare og tager ikke hensyn til dansk egenart.

Læs mere
Fold sammen
Dansk Industri holdt forleden en interessant konference om corporate governance - god selskabsledelse. Budskaberne fra bl.a. Dansk Industri lignede meget de synspunkter, som vi har hørt tidligere.

Sådan cirka lød det: Nørby-udvalgets anbefalinger har været gode til at igangsætte en nødvendig debat, men nu er det nok. Myndighederne skal holde sig væk, så vi undgår regelkrav. Anbefalingerne skal hellere mildnes end strammes. Selskabernes bestyrelser skal selv bestemme. Danske selskaber har en særlig ejerstruktur, og er derfor »anderledes«. Og EU-Kommissionen skal i hvert fald ikke stille krav om »comply or explain« - altså følg anbefalingerne eller forklar, hvorfor du ikke gør det.

Ovennævnte synspunkter er helt forståelige, hvis de hjemlige professionelle investorer er ligeglade (og det er de fleste vist), og hvis Danmark levede sit eget liv isoleret fra den øvrige omverden. BEST PRACTICE: Men sådan er det jo ikke. Børsmarkederne bliver mere og mere internationale, og de børsnoterede selskaber bliver stadig mere afhængige af, at de kan tiltrække kapital fra internationale investorer. Store danske investorer køber mest udenlandske aktier, og de private investorer kan endnu ikke løfte så meget.

Problemet er, at store udenlandske pensionsfonde ofte kun køber aktier i selskaber, som efter international standard oplyser om, hvordan de leder selskabet, hvordan de aflønner topledelsen, hvordan de vælger nye bestyrelsesmedlemmer, og hvordan de klarer sig økonomisk.

På konferencen blev det slået fast med syvtommersøm, at det forholder sig sådan. Chefen for corporate governance i den store, engelske investeringsfond Hermes Investment Management forklarede, hvorfor den lægger meget stor vægt på, at selskaberne lever op til bedste international standard for god selskabsledelse.

På baggrund af undersøgelser og forskning mener Hermes nemlig, at børsnoterede selskaber med god corporate governance giver et væsentligt bedre aktieafkast end selskaber, som ikke gør det. Med andre ord får ejerne et større afkast, hvis selskaberne lever op til de bedste standarder. Da Hermes går efter at skaffe pensionsopsparerne de størst mulige gevinster, arbejder de med tingene på den måde - modsat de fleste danske pensionskasser, investeringsforeninger og livsforsikringsselskaber.UDSYN: Overordnet er problemet, at mange store danske selskaber halter langt efter international standard. Herhjemme stilles der ikke spørgsmål ved, om A.P. Møller - Mærsk er et veldrevet selskab. Det er det uden tvivl. Men udenlandske investorer som Hermes går i en stor bue uden om A.P. Møller-aktien, fordi oplysningerne er for dårlige. Og det koster givetvis aktionærerne en mulig kursgevinst på 20-30 procent eller mere.

Nu betyder det ikke så meget for selve selskabet A.P. Møller, så længe det ikke skal hente kapital på børsen. Andre selskaber med »dårlig« corporate governance, som skal hente kapital, bliver modsat ramt af højere finansieringsomkostninger, fordi de må sælge nye aktier billigere end ellers.

Eksempelvis skal Vestas snart hente to milliarder kroner på børsen. Langt mere fokus på corporate governance hos Vestas' ledelse ville uden tvivl være til gunst for både selskab og aktionærer.

Fremover vil de udenlandske investorer generelt mere og mere fravælge danske selskaber, hvis vi ikke lever op til international standard. Derfor bør debatten ikke kun handle om Nørbys anbefalinger, men også om, hvad der sker i udlandet.