Overraskende stærke jobtal fra USA baner vejen for renteforhøjelse

De amerikanske jobtal er langt bedre end ventet. Det sender renten og dollaren og aktierne op på markant vis.

Foto: JOE RAEDLE

Hele 271.000 nye job blev der skabt i USA i oktober. Det var langt bedre end de 184.000, der var ventet, og dermed er det så godt som sikkert, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sætter renten op til december. Det vil i givet fald være den første renteforhøjelse i ti år.

Tallene sender dollaren op, så den nu koster tæt ved 6,94 kroner. Det er er 1,4 procent mere end i morges.

Aktier og renter stiger også.

Arbejdsløsheden i USA falder samtidig til fem procent af arbejdsstyrken, hvilket er det mindste i 7,5 år. Det er faktisk så lidt, at det nærmest svarer til fuld beskæftigelse i USA.

Lønnen i USA er også på vej op. Timelønnen steg i oktober med 2,5 procent i forhold til samme måned året før. Det er den største stigning i seks år, efter der var en stigning på 2,3 procent måneden før.

Længe er det blevet anset for bekymrende, at lønningerne i USA holdt sig omkring to procent i årlig stigning, selv om der blev skabt masser af nye job. Men nu er der langt om længe ved at komme fart på lønudviklingen, og dermed er vejen banet for en amerikanske renteforhøjelse.

Analytiker Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank siger, at der med de nye meget stærke tal er grund til at vente, at renten bliver sat op til december.

»Markedet priser i øjeblikket omkring 82 procent sandsynlighed for en renteforhøjelse til december,« siger han.

Normalt følger de europæiske renter de amerikanske. Men sådan er det ikke nu. Det bliver dog ikke tilfældet denne gang.

Den Europæiske Centralbank (ECB) står på spring til at lempe pengepolitikken yderligere på deres næste rentemøde til december.

»Vi venter, at ECB sætter indlånsrenten ned med 0,10 procent point fra minus 0,20 procent til minus 0,30 procent, ligesom vi venter, at ECB forlænger sit opkøbsprogrammet med tre måneder fra september 2016 til december 2016 og samtidig øge de månedlige opkøb fra 60 mia. euro til 75 mia. euro,« siger Mikael Olai Milhøj.

Cheføkonom i Nykredit Markets, Ulrik Bie, forklarer hvorfor jobrapporten fra USA er så vigtig: