Overophedning lurer lige om hjørnet

Økonomerne råber »overophedning« stadigt højere i takt med, at virksomhedernes mangel på arbejdskraft er steget. Men en række nye faktorer i dansk økonomi skaber små mirakler.

Det er et under - ja nærmest et mirakel - at Danmarks økonomi endnu ikke er brændt sammen. Sådan lyder budskabet samstemmende fra bankernes topøkonomer og de økonomiske vismænd, som vedholdende påpeger, at datoen for en økonomisk overophedning hele tiden rykker nærmere.

Det er virksomhedernes voldsomme mangel på arbejdskraft, og det offentlige forbrug, som overskrider de planlagte vækstrammer, der får økonomernes advarselslamper til at blinke. Det får nemlig normalt lønninger og priser til at stige i en opadgående inflationsspiral, hvilket til sidst dræber Danmarks konkurrenceevne, medfører massive fyringer og depression i økonomien.

Der er flere årsager til, at det endnu ikke er sket. For det første er Danmarks indtægter fra olie og søtransport de senere år steget til netto cirka 60 milliarder kroner. Det er en stigning på over 60 procent i forhold til for fåår siden.

Uden de mange milliarder kroner ville Danmark i dag ikke stå med et stort og prangende plus på betalingsbalancen, men derimod gå i minus med halvanden milliard kroner, viser en bankanalyse over tal fra Danmarks Statistik. Vi kan altså forbruge mere end tidligere, før det får alvorlige økonomiske konsekvenser. Derfor har vi heller ikke haft behov for indgreb i økonomien som eksempelvis den såkaldte kartoffelkur i 1986 og senere Pinsepakken i 1998.

Men det er ikke kun betalingsbalancen, der redder økonomien fra overophedning. Et lille mirakel på arbejdsmarkedet holder nemlig økonomerne åndeløse.

Et af de centrale elementer i regeringens såkaldte 2010-plan for en balanceret økonomisk udvikling var igennem forskellige politiske tiltag at øge arbejdsudbuddet med cirka et halvt hundrede tusinde personer. Den politik er slået fejl.

Arbejdsstyrken ligger i alle tilfælde stadig i dag på det samme niveau som i 2001: Cirka 2,94 millioner personer inklusiv arbejdskraft fra udlandet. Alligevel er lønningerne endnu ikke steget dramatisk.

Årsagen er, siger blandt andre vismændene, at virksomhederne har evnet at finde flere folk blandt arbejdsløse og andre udenfor for arbejdsmarkedet, end nogen ekspert har kunnet forudse. Det danske arbejdsmarked udviser med andre ord en uforklarlig fleksibilitet, som har nedbragt arbejdsløsheden til sit hidtil laveste niveau i mere end 30 år.

Samtidig har globaliseringen og det faktum, at mange virksomheder kan flytte til andre lande på kort tid hidtil lagt en dæmper på lønmodtagernes lønkrav. Endelig kan fagbevægelsen tydeligt huske situationen for 15 år siden, da arbejdsløsheden var høj, og den er bevidst om, at for ekstreme lønkrav på ny kan sende ledigheden i vejret.

Opskruede lønkrav ved overenskomstforhandlingerne kan dog sætte en stopper for miraklernes tid i dansk økonomi. Vismændene efterlyser nu et økonomisk indgreb samt en helt ny økonomisk plan frem mod 2020. Løn- og prisspiralen lurer lige om hjørnet.