Overdommerne målløse over Sanjay Shah: Fedt, danske fængsler har Playstation

Den hovedmistænkte i den milliardstore sag om udbyttesvindel, Sanjay Shah, tager ugens optur. Få har før ham taget udsigten til års fængselsophold med så tindrende godt humør. På nedtur kører til gengæld Karin Salling, hvis fond finansierer forskning i mundbind, som ingen vil publicere.

Den svindelsmistænkte Sanjay Shah nærmest glæder sig til at komme i fængsel i Danmark – her er jo både mikrobølgeovn og Playstation i cellen. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Den hovedmistænkte i udbytteskandalen, Sanjay Shah, tager med sit gode humør ugens optur. Han har hørt, at danske fængsler – i stærk modsætning til en del arabiske – er hyggelige med TV og mikrobølgeovn. Med op ryger reformdræberen professor Nina Smith, som netop har landet sit ønskejob som formand »Nina Smith-Kommissionen« – vores bud på det folkelige navn til regeringens nye velfærdskommission.

En af ugens nedture tager chefredaktør Bjarne Corydon, som har lokket Danske Bank til at give en pæn skærv til Børsens høje journalistlønninger.

UGENS OPTURE

1. Sanday Shah: Fedt, de danske fængsler har Playstation

Ingen tvivl. Børsens interview med finansmanden Sanjay Shah, som er en af de hovedmistænkte i sagen om udbyttesvindel for 12,9 milliarder kroner, er en af ugens mest læseværdige erhvervshistorier. Det er mageløs læsning. Nu er Sanjay Shahs børn så gamle, at den britiske finansmand kan leve med tre år i et dansk fængsel.

Shah, som i øvrigt ville gøre det hele igen, hæfter sig ved, at danske fængsler har mikrobølgeovn, TV, køleskab og en Playstation. Man skal som Shah altid sørge for at bedrage lande med humane straffesystemer – modsat hans egen base i Dubai.

Men måske Shah ender som julemand i stedet for som kriminel, hvis Skatteministeriet siger ja til hans tilbud om et forlig til 1,9 milliarder kroner eller 250 millioner euro.

»Jeg vil hellere sige, at med de her 250 mio. (euro, red.) vil jeg bygge skoler og hospitaler. Jeg føler ikke, at det er i den danske befolknings interesse, at jeg giver pengene tilbage til Skat.«

Erkendt, Shah har en pointe.

2. Robert Uggla: Har han hyret Danmarks nye Tietgen?

Mærsk-arvingen Robert Uggla ser rigtigt med at hyre Henrik Poulsen ind som rådgiver. Poulsen er måske Danmarks nye Tietgen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Arving og barnebarn efter Mærsk Mc-Kinney, Robert Uggla, ser rigtigt i at sikre sig Ørsteds afgående topchef, erhvervsikonet Henrik Poulsen, som rådgiver for A.P. Møller Holding. Poulsen skal som en moderne C.F. Tietgen transformere det århundredgamle konglomerat ind i en ny tidsalder.

Men hvor 1800-tallets store erhvervsmand satsede på industri, finans og transport til lands og til vands og skabte virksomheder som Tuborg-bryggerierne, DFDS, Det Store Nordiske Telegrafselskab, B&W og De Danske Sukkerfabrikker, er Henrik Poulsen selvfølgelig af en helt anden tid, hvor nøgleordene er »grøn«, »klima« og »bæredygtighed«.

Poulsen er selvfølgelig ikke klassisk iværksætter som Tietgen, men det er vel en slags iværksætteri at omkalfatre Ørsted fra sort til grøn? Nu håber overdommerne bare, at Poulsen kan styre sin tålmodighed hos Mærsk, hvor tempoet er lidt mere adstadigt, end han er vant til. Men heldigvis har han erfaring med store menneskelige følelser fra det familieeejede Lego, som han var med til at redde.

3. Nina Schmidt: Et statsfinansieret kæmpeeksperiment

Professor Nina Shmidt – blandt venner kendt som reformdræberen – landede sit ønskejob i den forløbne uge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Hasse/Ritzau Scanpix.

Hvad skal man kalde regeringens nye kommission. Navnet »Kommissionen for 2. generationsreformer« dur simpelthen ikke, skal vi hilse at sige fra det journalistiske værksted. Lad os kalde en spade for spade. Kommissionens folkelige navn bør være »Nina Smith-Kommissionen«.

Det er et lille stykke økonomisk historie, at en økonom opfinder en ny reformretning og får sin egen kommission. Det siger en hel del om Nina Smiths position i den økonomiske debat.

Velfærdskommissionen fra 2003, som professor Smith selv var medlem af, blev sat til at redde finansieringen af velfærden. Faktisk er målet øjensynligt lidt det samme i Nina Smith-Kommissionen, som eksplicit skal øge »arbejdsudbud, produktivitet og velstand«, men uden at det i følge finansministeren må gøre ondt på nogen. Held og lykke, Nina Smith.

UGENS NEDTURE

 

1. Karin Salling: Herman må vende sig i graven

Karin Salling, enke efter den legendariske købmand Herman Salling, har sikkert velmenende finansieret forskning i mundbind. Men nu vil ingen publicere resultaterne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix.

Der blev klappet, da enken efter Herman Salling, Karin Salling, fyrede op under Salling Fondene og tog fat på at dele betragtelige summer ud til godgørende formål. Det var nye tider, for stifteren af Dansk Supermarked (nu Salling Group) var ikke meget for at røre fondenes pengekasse og fik på et tidspunkt fondsmyndigheden på nakken af samme grund.

Klappet blev der igen, da Salling Fondene, hvor Karin Salling er næstformand for bestyrelsen, i foråret donerede fem millioner kroner til at undersøge effekten af mundbind. Forsøgskaniner var blandt andet ansatte i Bilka, Føtex og Netto. Nu er studiet færdigt, men ak og ve.

Ingen medicinske tidsskrifter vil publicere studiet, som er foretaget af fine eksperter i Danmark. Og indtil videre er det en hemmelighed, om det skyldes, at konklusionen er forkert, eller om studiet er løst i fugerne. Ærgerligt for fru Salling.

2. Bjarne Corydon: Fra Danske Bank til Danske Børsen

Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, har løst avisens økonomiske problemer ved at lade Danske Bank bidrage til lønningerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steen Brogaard/Ritzau Scanpix.

Børsens chefredaktør, den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, vil have flere journalister til at skrive mere om erhvervslivets grønne omstilling. En god plan, som består i Børsens nye nichesatsning »Børsen Bæredygtig« om grøn omstilling i erhvervslivet.

Om det er en lige så god plan at lade Danske Bank betale regningen for Børsens grønne journalistiske ambitioner er tvivlsomt. Det er elskværdigt, at Børsen åbent lader sig bruge af Danske Bank til at pynte på sit ramponerede omdømme i et sponsorat af grøn journalistik.

Men den slags er ikke gratis for et medie.

Corydon slår syv kors for sig og lover, at Børsens redaktionelle frihed er uantastet af, at Børsen med et sponsorat ansætter tre nye journalister og lover ikke at lægge denne grønne satsning bag betalingsmur. Men det er ikke gratis – heller ikke for den journalistiske troværdighed. Måske Børsen og Danske Bank bare skal fusionere. Navnet kunne være Danske Børsen.

3. Henrik Burkal: Begravet en i shitstorm af turbokyllinger

Remas flinke topchef Henrik Burkal har normalt mange venner i det bæredygtige segment. Men nu har han fået aggressive dyreværnsfolk på nakken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix.

Remas flinke direktør har mange fans i speltsegmentet i storbyerne på grund af butikkens store udbud af økologisk grønt. Men i mandags var det slut med Henrik Burkals venindeskab med speltmødrene, da dyreværnsforeningen Anima skød en aggressiv kampagne i gang mod Remas salg af de såkaldte turbokyllinger.

Helsidesannoncer, trusler om boykot og shitstorm på de sociale medier gav en træls start på ugen for Henrik Burkal. Kyllingerne vokser angiveligt så hurtigt, at de knap kan stå på benene, og de bliver da også slagtet i en alder af bare 33 dage.

Rema synes, at kampagnen er uretfærdig: Konkurrenterne er endnu dårligere æv-bæv, lyder det fra detailkæmpen. Retfærdighed eller ej – Burkal må nok se at få fjernet de stakkels kyllinger fra sin butik, hvis han fortsat vil være ven med toneangivende speltmødre.