Efter mange års ørkesløs diskussion om ligeløn mellem mænd og kvinder og mangel på samme skærer direktøren for Merkur Andelskasse igennem. Bankens kvindelige chefer bankes simpelthen op på mændenes niveau. So simple is it. Et – ganske vist dyrt – eksempel til efterfølgelse.
På ugens nedture træder en konkursramt revisor med kontanter i kufferter og poser i haven og en bankformand hinanden over tæerne. Nu er fondsbørsens hysteriske kællinger også blevet trætte af Danske Banks Karsten Dybvad og vil have ham udskiftet.
UGENS NEDTURE
1. Simon Kollerup: Dødskysset fra Dansk Folkeparti
Overdommerne finder det vældig interessant at følge balladen om de negative renter. Den ballade er langtfra slut, når bankminister Simon Kollerup (S) synes at have truffet en principiel beslutning om at være bankkundernes minister frem for bankernes minister.
Ministerens seneste slagnummer er at uddele 17 minutters interview til forskellige medier, så man kan være sikker på, at ministeren ikke skal ud i hjørnerne af den debat, han selv har skabt. I DR i søndags annoncerede ministeren så et politisk indgreb, hvis bankerne formaster sig til at sænke grænsen for, hvornår der betales negative renter, til under 100.000 kroner.
Nu viser det sig, at der ikke er politisk flertal for et indgreb i forhold til grænsen på 100.000 kroner. Hvad der måske er flertal for er Ældre Sagens og Enhedslistens forslag om at give danskerne adgang til en negativ rentefri konto i Nationalbanken. Forslaget er særlig sjovt, fordi det jo er Nationalbanken, som har fundet på de negative renter. Overdommerne tvivler på fidusen.
2. Karsten Dybvad: Hysteriske kællinger dumper formanden
En dårlig uge for Karsten Dybvad i Danske Bank. Økonomisk Ugebrev gør sig den ulejlighed at ringe rundt til landets aktieanalytikere for at høre, om Danske Banks bestyrelsesformand bør skiftes ud. To ud af tre vender tommelfingeren ned til Karsten Dybvad.
Nu er det jo ikke såkaldte hysteriske kællinger, der skal regere Danske Bank, men bestyrelsen og direktionen. Alligevel er det aldrig rart, når der er debat om formanden.
Problemet er, at der fra starten har været tvivl om Dybvads kvalifikationer. Dybvad har aldrig drevet en virksomhed, men har i sin karriere kun været topembedsmand og toplobbyist. Dybvads topchef, Chris Vogelzang, måtte forlade banken, da der pludselig kom spotlight på hans hvidvasksager fra tiden i toppen af hollandske ABN Amro, ligesom Dybvads kandidater til bestyrelsen er faldet en efter en. Og så har vi ikke engang nævnt bankens dårlige sager, mens Dybvad har været formand.
3. Johnny Hast: Personlig konkurs med kontanter i kufferten
Den fynske revisor Johnny Hast bidrager løbende til underholdningen på avisernes erhvervssider. Revisoren gik personlig konkurs i sidste måned, men nu har politiet fundet flere kufferter med et millionbeløb i kontanter samt en pose med kontanter »på ejendommens udearealer« under en ransagning hos hans samarbejdspartnere og familiemedlemmer.
Politiet fandt tre kufferter med i alt 1,6 millioner kroner i forskellige valutaer, skriver Børsen, som har haft adgang til de såkaldte cirkulæreskrivelser, som Kammeradvokatens Boris Frederiksen, der er konkursadvokat i Johnny Hasts konkursbo, indsender til Sø- og Handelsretten.
Men Kammeradvokatens bestyrelsesformand er ikke færdig med Johnny Hast oven på kuffertfundet. Revisoren mistænkes nemlig også for at skjule aktiver i udlandet, hvilket Hast dog afviser. Den fynske revisor forklarer, at pengene er hans personlige opsparing efter investeringer i Spanien. Aha.
UGENS OPTURE
1. Jakob Dupont: Ingen statsstøtte med rekordresultat
Auktionshuset Bruun Rasmussen har trods coronakrisen landet sit bedste resultat nogensinde. Da det normale forbrug røg i vasken, kom der fokus på andre ting. Kombineret med mere tid og godt med penge i lommerne stod stjernerne rigtigt for auktionshuset.
Bruun Rasmussen modtog kompensation for omkostninger fra staten, men fordi det hele endte så godt for auktionshuset, har topchef Jakob Dupont betalt pengene tilbage: »Vi skal ikke have statsstøtte, når vi laver det bedste resultat nogensinde. Så ville vi ikke kunne se os selv i øjnene,« siger Jakob Dupont til Finans.dk.
Bruun Rasmussen og mange andre virksomheder, der har fået hjælpepakker under coronakrisen, er selvfølgelig i deres gode ret til at beholde støtten, uanset hvordan de er kommet igennem krisen. Men tænk, hvis alle var som Dupont og betalte tildelte skatteyderpenge tilbage, hvis der alligevel ikke var brug for dem.
2. Søren Skou: Til kamp for en klimaskat
A.P. Møller - Mærsk A/S har medvind. Det må være fantastisk for topchefen, Søren Skou, at gå på arbejde på Esplanaden hver dag nu, hvor der pludselig er ved at opstå en positiv fortælling om verdens største rederi.
Søren Skou forstår, at opgaven for Mærsk også er at skabe fortællingen om Mærsk som et grønt rederi. Den slags vil skabe respekt ikke mindst på den hjemlige bane, og det er vigtigt nok. Derfor er det absolut værd at notere, at Søren Skou nu blæser til kamp for en ensartet global klimaskat på rederierne: »Vi har allerede i 2018 sat et mål om, at Mærsk skal være CO2-neutrale senest i 2050. IMO (International Maritime Organization, red.) har hidtil kun sagt, at udslippet skal halveres til den tid, og det skal simpelthen være langt mere ambitiøst,« siger Skou til Børsen.
Overdommerne er kyniske folk. Hver gang nogen nævner en global skat, skal man knibe sig i armen. Det er endnu aldrig lykkedes at indføre en global skat på noget som helst. Det sker nok heller ikke denne gang. Overdommerne var en overgang fristet til at sende Skou ned, men optur til Skou for at spille det grønne kort.
3. Charlotte Skovgaard: Nu tjener bankens kvindelige chefer mest
I finanssektoren får kvinderne over syv procent mindre i løn end mændene. Sådan er det bare, viser en undersøgelse fra Finansforbundet, som bakkes op af tunge finanskvinder som tidligere Tryg-chef Stine Bosse, Anne Buchardt, der er landechef for Nordnet, og Jeanette Fangel Løgstrup, tidligere chef for bæredygtighed i Danske Bank.
Men ikke i Danmarks alternative bank, Merkur Andelskasse. Her har bankdirektør Charlotte Skovgaard været igennem lønningerne med den røde rettepen og fundet store forskelle på, hvad mænd og kvinder får i lønposen. Før tjente bankens mandlige chefer i gennemsnit 6.500 kroner mere end de kvindelige. Efter Skovgaards gennemgang er det lige omvendt. Nu tjener de kvindelige chefer 1.221 kroner mere end mændene! Stakkels mænd!
Men ro på. Heldigvis fik ingen mænd lønnen sat ned. Den flinke bankdirektør valgte at sætte kvindernes løn op. Sådan. Overdommerne håber bare, at den lille andelskasse har råd til at være så flink.
