Overdommerne har haft en travl uge, hvor kandidaterne til nedtur har stået i kø. Tidligere direktør i Swedbank, danske Birgitte Bonnesen, tager dog førertrøjen på vej ned ad bjerget sammen med Finanstilsynets chef, Jesper Berg, som lider under et voldsomt lønefterslæb.

Blandt boblerne er også JP/Politikens bestyrelsesformand, Lars Munch, som insisterer på at tjene penge på sexannoncer, og tidligere udenrigsminister og partileder Anders Samuelsen (LA), som er på pengejagt for en tidligere kriminel. De kneb sig imidlertid ikke ind på overdommernes officielle og hermed publicerede liste.