Overblik: Håndværkerfradraget bliver afskaffet, men du kan stadig lige akkurat nå det – og et vigtigt fradrag lever videre

Partierne bag finanslovaftalen har beskåret den såkaldte Boligjobordning. Men man kan stadig trække udgifter til rengøring og service fra i skat.

 
Partierne bag finanslovaftalen har beskåret den såkaldte BoligJob-ordning. Men man kan stadig trække udgifter til rengøring og service fra i skat. Klip: Ritzau/Scanpix. Redigering: Emma Märtens Christensen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et politisk flertal har som en del af årets finanslovsaftale besluttet at beskære en ganske populær ordning hos danskerne, nemlig den såkaldte Boligjobordning.

Op mod en halv million danskere har siden 2011 i enkelte år benyttet sig af fradraget.

Afskaffelsen træder først i kraft med virkning fra 1. april 2022. Dermed kan man frem til april stadig trække udgifter til for eksempel udskiftning af vinduer fra i skatten.

Så hvis man sætter sit arbejde i gang inden udgangen af marts, kan man få del i håndværkerfradraget, understreger finansminister Nicolai Wammen (S).

»Vi vil gerne give mulighed for, at man kan få håndværkerfradraget afviklet på en fornuftig måde. Vi står her i december, og der kan være nogle, der havde planlagt at benytte håndværkerfradraget i starten af året. Det giver vi mulighed for, men fra april vil det ikke være muligt at få fradraget,« sagde Nicolai Wammen ved præsentationen af finansloven mandag.

Finansministeriet har lagt et faktaark om den nye model frem.

Af den fremgår det, at Boligjobordningen efter de gældende regler i 2022 giver hver person mulighed for at trække op til 12.900 kroner pr. person fra for håndværksydelser. Det er denne del, der nu forsvinder.

Men der er mere tilbage.

Servicedelen af ordningen forbliver, hvorfor danskerne stadig kan fradrage 6.400 kroner pr. person for serviceydelser.

Det kan for eksempel være:

  • Rengøring
  • Pasning af børn
  • Havearbejde

Ifølge faktaarket udgjorde den gennemsnitlige skatteværdi af fradraget 25,6 procent i 2021 inkl. kirkeskat.

Blandet modtagelse fra erhvervslivet

Afskaffelsen af håndværksdelen skal ifølge finansministeren ses i sammenhæng med den aktuelle situation med høj efterspørgsel efter håndværkere og generelt tryk på den danske økonomi.

Der er »fut under« byggemarkedet, lyder argumentet.

Administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen forstår, at regeringen vil undgå overophedning. Men han påpeger, at ordningen primært er lavet for at komme sort arbejde til livs og understøtte energirenoveringer.

»Man skal huske, at den her ordning er meget populær blandt danskerne. Et af hovedargumenterne er, at man forsøger at minimere sort arbejde, og det har ordningen i den grad bidraget til,« siger Lars Sandahl Sørensen og tilføjer:

»I det perspektiv er det problematisk at fjerne den. Servicedelen fortsætter, men i forhold til boligrenovering er det jo også en model, vi kan bruge til at hjælpe med at få sat yderligere skub i den grønne omstilling.«

I den borgerlig-liberale tænketank CEPOS havde man omvendt gerne set, at man udover håndværksdelen også fjernede servicedelen i Boligjobordningen.

»Der er ingen grund til, at man yder statsstøtte til specifikke brancher – hverken til håndværksarbejde eller rengøring i hjemmet,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Ifølge ham giver det nemlig en skævvridning af forbruget:

»En negativ sideeffekt ved at fjerne håndværkerfradraget er, at danskernes skattetryk på indkomstskatten kommer til at stige med knap 400 millioner kroner. Derfor mener jeg, at man burde have øremærket provenuet fra afskaffelsen til en skattelettelse på indkomstskatten.«