Outsiderne på boligmarkedet står til store skatteklø

Beregninger viser i grove træk, at der er højere boligskatter på vej til ejere af lejligheder, mens huse og sommerhuse står til at slippe billigere fra 2024, når de nye skatter rammer. Der er dog undtagelser fra de gennemsnitlige beregninger, og ejerne af disse boliger rammes uforholdsmæssigt hårdt af skattestigninger.

Roskilde er en af de kommuner, hvor der er store forskelle i grundværdierne. Dyrest er ejendomme, der eksempelvis ligger tæt ved domkirken, mens ejendomme i kommunen, der ligger ude ved blandt andet rapsmarkerne oftest er væsentligt billigere. Dette kan føre til store stigninger i boligskatten til ejerne af dyre ejendomme i kommunen. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det bliver ikke sjovt at være »konge af Fattigkøbing«, når de nye boligskatter rammer i 2024. Med andre ord at eje en dyr bolig i en kommune med mange billige boliger.

De nye boligskatter får tydelige, men varierende konsekvenser for de forskellige typer af boliger, når skatterne rammer danske ejerboliger fra 1. januar 2024. For nogle bestemte boligtyper får dette uforholdsmæssigt store konsekvenser.