Organisationen bag Danmarks vilde klimamål: »Vi kan godt beholde det gode liv lidt endnu«

En række grønne organisationer med Greenpeace som én af de tunge har de seneste to år arbejdet målrettet på at få Danmark til at tage det, de kalder »en fair del« af den CO2-reduktion, som er nødvendig for at holde den globale opvarmning i ave.

Mads Flarup Christensen
Generalsekretær i Greenpeace Mads Flarup Christensen mener, at danskerne bør tage en forholdsvis større CO2-reduktion end andre lande. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Sophie Matthiasen/Ritzau Scanpix

For første gang er det de grønne græsrodsorganisationer, der er med til at definere dansk klimapolitik, mens erhvervsorganisationerne midlertidigt er kørt ud på sidesporet i tilblivelsen af Danmarks fremtidige klimamål.

»Et klimamål på 70 pct. er det, som vi har arbejdet for de sidste to år, og det flugter godt med det, som alle grønne organisationer i Danmark og Klimarådet anbefaler. Det betyder, at Danmark fremover tager en fair share af den CO2-reduktion, der skal til for at nå målet om, at temperaturen ikke må stige mere end 1,5 grader på verdensplan, som er nævnt i Paris-aftalen, og som, FNs klimapanel har slået fast, er nødvendigt i sin 1,5 gradersrapport fra sidste år,« siger Mads Flarup Christensen, der er generalsekretær i Greenpeace.

Klimaindsats i forhold til udledning

Med en fair share, mener du så, at Danmark kommer til at reducere CO2-udledningen forholdsvis mere end andre lande?

»Ja. Vi kommer til at reducere det, der er fair i forhold til, at Danmark har én af verdens højeste CO2-udledninger på indbyggere, omkring 17 ton per indbygger. FNs Klimapanel har slået fast, at vi har ca. 500 milliarder tons CO2, som vi kan udlede på globalt plan, hvis vi skal med rimelig sandsynlighed skal undgå, at temperaturen stiger mere end 1,5 grader. Hvis man så regner regner ud fra udledning per indbygger, bruger vi hurtigt vores budget i Danmark. Det betyder, at vi er nødt til at reducere vores udledning med 70 pct. i forhold til 1990,« siger Mads Flarup Christensen.

Her bliver samtalen kompliceret

Lige nu spørger alle, hvordan vi skal nå målet på 70 pct., og den måske kommende regering har ikke meldt noget konkret ud. Hvad mener I, at de skal gøre?

»Det er her samtalen bliver kompliceret. Men man kan sige, at der er fire hovedområder, hvor der er noget at gøre. Det er inden for energi, transport, landbrug og boliger. Hvis vi ser på energiområdet, så er vi rigtig godt på vej. Der sker rigtig meget, og det går hurtigt. Vi er efterhånden dér, hvor markedet kan trække læsset, da vind og sol er billigere end fossil energi, og der ikke er brug for økonomiske tilskud ret meget længere,« siger Mads Flarup Christensen,« siger Mads Flarup Christensen.

Når det gælder transport, som i dag er det område i Danmark, der har en stigende udledning af CO2, forventer Mads Flarup Christensen også, at det er muligt at nå langt med en grøn omstilling inden for de næste ti år.

Færre grise og køer

Når det gælder landbrug, mener I, at der skal tages skrappe midler i brug. I har foreslået at reducere antallet af køer og grise med 50 pct. Det eneste parti, der har taget jeres forslag til sig, er Enhedslisten. Er det realistisk?

»Hvis landbruget skal reducere sin udledning af drivhusgas, kommer vi ikke uden om at se på antallet af dyr. Vi kan godt plukke de lavthængende frugter, som at tage landbrugsjord ud af produktion, men det, der virkelig påvirker klimaet, er dyreholdet. På et tidspunkt bliver man nødt til at sætte sig ned og se på, hvad der skal ske med landbruget. Er det holdbart at brødføde 11 mia. mennesker med kød med den klimabelastning, det har. Men det er et uhyre ømfindtligt og vanskeligt spørgsmål,« siger Mads Flarup Christensen, der understreger, at det i sidste ende ikke er Greenpeace, der skal diktere, hvad politikerne beslutter, og hvordan de prioriterer.

70 pct. er ikke så slemt

Man kunne godt få indtrykket af, at det, der er sat i gang, er en egentlig grøn revolution, der vil forandre den verden, vi kender. Er det her farvel til livet, som vi kender det?

»Et klimamål om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i Danmark betyder ikke i sig selv en omkalfatring af den måde, de fleste af os lever vores liv på i dag. Men det er klart, at skal vi ned på nuludledning kommer vi til at ændre vores forbrug af importerede varer, flyrejser osv. Det vil betyde en redefinering af, hvad det gode liv er. Det vil også for mange betyde at de skal lave noget andet, end de gør i dag, men det betyde også, at der bliver muligheder for Danmark kan blive markedsledende på grønne løsninger, og det kan skabe vækst. Det er også derfor rigtig mange store virksomheder bakker op om den grønne omstilling,« siger Mads Flarup Christensen. 

Det gode liv skal omdefineres i fremtiden

Nu kunne man så tro, at Greenpeace og den øvrige klimabevægelse vil slække lidt på speederen, men det er ikke tilfældet. Selvom 70 pct.-målsætning ikke vil sætte en stopper for danskernes »gode liv«, så kan vi godt indstille os på, at det gode liv skal omdefineres i fremtiden.

»Med 70 pct. er vi stadig ikke inde og røre de fundamentale forandringer i samfundet og den måde, vi lever på. Men i løbet af de kommende år bliver vi nødt til at rykke målet om at blive klimaneutral nedad fra 2050 til 2040, hvis vi skal holde vores del af CO2-budgettet. Det vil betyde, at vi skal til at leve et andet liv. Men jeg tror, at danskerne vil synes, at det er et bedre liv, når vi kommer derhen. Men det er næste skridt,« tilføjer Mads Flarup Christensen.

Græsrødder og folkelig bekymring går hånd i hånd

Ifølge Mads Flarup Christensen er det faktum, at Danmark nu ser ud til at få et af de mest ambitiøse bindende mål for CO2-udledning i verden, et resultat ikke bare af hårdt benarbejde fra de grønne organisationer i Danmark, men også et resultat af den folkelige bekymring og mobilisering omkring klimaet, vi har set det seneste år.

»Vi lavede 70 procents udregninger for to år siden sammen med andre organisationer, og for et år siden nåede vi en unik enighed blandt alle grønne organisationer om at arbejde for 70 pct.-målet. og fik overbevist de fire oppositionspartier (først Enhedslisten og Alternativet, og siden SF og Radikale, red.) om, at det var nødvendigt. Nu er det så også lykkedes for partierne at overbevise Socialdemokratiet, godt hjulpet på vej af den folkelige mobilisering vi har set med gadedemonstrationer, og de unges Friday for Futures inspireret af Greta Thunberg,« siger Mads Flarup Christensen.