Opsvinget i USA varer ved

Læs mere
Fold sammen
Opsvinget i USA vil vare ved, og det vil hjælpe til at frembringe et globalt økonomisk opsving, der vil være uden

inflation. Det forudser det amerikanske finanshus Salomon Smith Barney.


Der er udsigt til et længerevarende økonomisk

opsving i USA, som vil forplante sig globalt - selv til Japan. Det vil mindske risikopræmien på virksomheders obligationer,

men samtidig vil det presser kurserne på statsobligationer ned.


Sådan lyder de optimistiske vurderinger fra det amerikanske

finanshus Salomon Smith Barney (SSB), som indgår i Citigroup.


SSB bemærker især, at de amerikanske virksomheder

har benyttet recessionsåret 2001 til at forberede sig på et nyt økonomisk opsving.


Dermed er de finansielle

ubalancer i virksomhederne, som var til stede i slutningen af 1990''erne, for en stor dels vedkommende elimineret.


Produktiviteten

i de amerikanske virksomheder har samtidig udvist stigninger som i 1990''erne, og det har sendt prisen på udbyttet af arbejdskraften

ned, hvilket øger virksomhedernes overskud.


Stigningen i produktiviteten har samtidig været den højeste i

en recessionsperiode siden 1950''erne. Det danner et solidt grundlag for et længerevarende opsving.



Centralbanker

Den

amerikanske forbundsbank Federal Reserve synes trods de gode økonomiske konjunkturer ikke at have hastværk med at hæve

renterne.


Det skyldes bl.a. fraværet af inflation i den amerikanske økonomi.


Renten på fed funds er

i øjeblikket så lav som 1,75 pct., og den ventes ikke at blive hævet til mere end 2,5 pct. i år.


I Euroland

ventes Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke at hæve sine renter får engang i 4. kvartal 2002.



DanmarkOpsvinget

vil naturligvis også ramme Danmark, men den danske økonomi har ikke de samme vækstmuligheder som f.eks. USA. Det

er især det lave ledighedsniveau og reduktioner af arbejdstiden, der er en hæmsko for det danske arbejdsmarked.


Finansministeriet

skriver da også i Økonomisk Redegørelse 2002, at udviklingen i arbejdsstyrken er også en central forudsætning

for, at kapacitets-presset i den danske økonomi ikke øges yderligere.


Udvidelsen af barselsorloven og kompensation

ved pasning af børn i eget hjem vil som udgangspunkt dæmpe erhvervsdeltagelsen i de yngre aldersgrupper, erkender Finansministeriet.


Det

øger betydningen af, at reformerne af efterløns- og førtidspensionsordninger får de ønskede virkninger,

og at der sker en bedre integration af indvandrere på arbejdsmarkedet.


Også initiativerne i regeringens kommende

handlingsplan "Flere i arbejde" skal bidrage til en større arbejdsstyrke.


Den danske økonomi er med andre

ord stærkt afhængig af, at der bliver foretaget struktur-reformer på arbejdsmarkedet.


SSB har imidlertid tidligere

advaret om, at netop højre-drejningen i europæisk politik kan hindre dette arbejde.


I Danmark vil det således

være svært for regeringen at indgå en aftale med Dansk Folkeparti på arbejdsmarkedsområdet, der kan

øge udbuddet af arbejdskraft.


Rent politisk vil det således være svært for Dansk Folkeparti at hæve f.eks.

efterlønsalderen - tænk blot på hvilket pres daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) blev udsat

for, da han pillede ved efterlønnen.


Tilsvarende vil det nok være stort set umuligt for Dansk Folkeparti at øge indvandringen

for at tilgodese arbejdsmarkedet.