Opsang fra Davos: Sats på de små med de store ideer

Ny teknologi kan være med til at skabe vækst i Europa, men ifølge Jim Hagemann Snabe bliver det afgørende at styrke kompetencerne til at kunne begå sig i den digitale verden, understøtte entreprenørskab og udnytte kraften i små virksomheder.

Foto: Mads Nissen

Den dårlige nyhed er, at det haster med at få trukket Europa ud af lavvæksten, ellers risikerer flere EU-lande at blive hængende i vigesporet, og konsekvenserne af en massiv ungdomsarbejdsløshed i Sydeuropa vil kunne få fatale konsekvenser.

Den gode nyhed er, at det er muligt at skabe vækst.

Sådan lyder budskabet fra Jim Hagemann Snabe, netop som erhvervsledere og toppolitikere er samlet til årsmødet i World Economic Forum i Davos. På årsmødet handler stribevis af sessioner og seminarer om et Europa, som ikke har fået gang i væksten og køres agterud af USA, Kina og nye globale vækstcentre.

Risikoen for, at Europa ikke rejser sig fuldt ud oven på finanskrisen, underkender Jim Hagemann Snabe ikke. Men han har grundlæggende et mere optimistisk syn på Europas vækstpotentiale.

Han stoppede i 2014 som topchef for den store IT-virksomhed, SAP, for at hellige sig bestyrelsesarbejde i danske og internationale virksomheder, ligesom han er kommet med i ledelsen af World Economic Forum.

Hans budskab er, at Europa kan komme i gear:

»Med min teknologibaggrund ser jeg et hav af muligheder. Nye teknologier vil skabe nye muligheder for innovation, både når det gælder om at opfinde nye produkter og forretninger, og når det handler om at genopfinde forretninger,« siger han.

På sit skrivebord i hjemmet i Klampenborg har han en lille sort ugle, som hans søn har produceret på en 3D-printer. I mikrokosmos illustrerer uglen, hvad ny teknologi kan betyde. »Det er et lille eksempel, som viser, hvordan nye teknologier ændrer betingelserne for os. Udviklingen i de seneste 20 år, hvor masseproduktionen er flyttet til Kina, kan blive vendt. Nye teknologier vil skabe mulighed for at kunne producere og levere tættere på forbrugeren – og levere mere nøjagtigt til forbrugerens behov,« siger han.

For skeptikere vil alt dette lyde som fantasteri og ønsketænkning.

Men i sine mere end 20 år hos SAP har Hagemann selv udnyttet kraften i ny teknologi. Da han i 2010 blev udnævnt til co-CEO, var han med til at lægge en strategi, som indebar, at selskabet skulle være bedst inden for mobilteknologi, cloud computing og Big Data.

Kort før han tiltrådte, gik der i 2009 rygter om, at HP ville købe SAP, og i 2010 var HP mere end to gange mere værd end SAP. Men kun tre år senere havde HP mistet 70 procent af sin markedsværdi, mens SAPs markedsværdi var blevet fordoblet – og totalt var SAP blevet dobbelt så meget værd som HP.

Forløbet blev for Jim Hagemann Snabe en lektion i, hvor hurtigt forandringer kan slå igennem, og hvor kort afstanden er mellem succes og fiasko.

Succesen i SAP har betydet, at han internationalt bliver betragtet som alt andet end en drømmer. Han har drøftet teknologi, forskning og erhvervspolitik med kansler Angela Merkel, og flere regeringer har trukket på hans indsigt. Som led i sit nye arbejde for World Economic Forum er han også i tæt kontakt med politiske ledere, der kæmper for at forstå en verden, der flytter sig hurtigere end nogensinde.

Selv om Jim Hagemann Snabe ser et europæisk vækstpotentiale, lægger han ikke skjul på, at der er risici. Udviklingen går så hurtigt, at lande og regioner kan blive kørt over, hvis de ikke selv tager styringen.

»Udfordringen er, at transitionen til den digitale verden, sker så hurtigt. Hvis vi ikke definerer, hvor vi vil hen, og hvad vil vi bruge teknologierne til, vil vi blive kørt over,« siger han.

Lige nu står Europa midt i vadestedet.

»Europa har muligheden for at definere en retning. Men hvis vi skal lykkes, skal vi være mere proaktive i forhold til at udvikle de kompetencer, der skal til, og det vil kræve en målrettet indsats.«

Spørger man ind til de tiltag, som han gerne vil have skubbet ind på den politiske agenda, peger han bl.a. på vigtigheden af at få etableret et globalt sæt regler for den digitale infrastruktur – det vil sige internettet.

»Skal man sende en container fra Asien til Europa, skal det fremgå, hvad containeren indeholder. Men på internettet kan du godt sende ting af sted uden at fortælle, hvem du er, og hvad du sender. Det er ikke acceptabelt,« siger han.

Han vil også have gjort op med bureaukratiet over for erhvervslivet, for reglerne er blevet for mange og for komplicerede.

Skærer man ind til benet, er han dog især optaget af tre satsninger, som handler om at øge kompetencerne, styrke entreprenørskab og satse mere på små og mindre virksomheder.

I forhold til at styrke kompetencerne vil det traditionelle uddannelsessystem ikke kunne løse opgaven hurtigt nok, og derfor skal virksomheder spille en større rolle i at give folk nye kompetencer.

I SAP har han været med til at uddanne 100.000 arbejdsløse unge i digitale teknologier. »Vi lavede en e-learning platform, for dermed kunne det gøres billigt per student. Vi begyndte i Spanien på grund af den store ungdomsarbejdsløshed. Her var en masse veluddannede unge, men de kunne ikke få arbejde, for de havde ikke de skills, som markedet efterspurgte,« siger han.

Misforholdet mellem job og kompetencer er meget stort. Jim Hagemann Snabe henviser til tal fra EU, som viser, at der i EU-landene er 5,7 millioner arbejdsløse unge i alderen 15-24, hvilket svarer til ca. 23 procent af de unge i den aldersgruppe. Det skal holdes op mod, at der i Europa skønnes at være 400.000-500.000 IT-job uden kandidater. Og flere eksperter forudser, at tallet vil stige til 900.000 i 2020.

Konsekvensen af det enorme mismatch er, at mange af de nye IT-job går til Indien og Kina, og derfor bliver det ifølge Jim Hagemann Snabe afgørende, at europæiske virksomheder gør en indsats for at skabe de rette kompetencer hos de unge – for deres egen, de unges og samfundets skyld.

Han deltager bl.a. selv i det internationale initiativ – »Business Backs Education« – som støttes af Bill Clinton, og som handler om at kanalisere en del af virksomhedernes udgifter til CSR direkte til uddannelse.

Når Hagemann taler om uddannelse, taler han ikke om nye ph.d.-kandidater. Han taler om behovet for unge med tekniske færdigheder. »Jeg vil påstå, at en af årsagerne til, at Tyskland har håndteret krisen bedre er, at de har et mesterlæresystem. De oplærer hele tiden nye dygtige folk, som får job i industrien. Vi skal huske, at vi har brug for hands-on – også i den digitale verden.«

Derudover tror han på, at mange af fremtidens job vil blive skabt af små virksomheder.

»I stedet for kun at tænke over, hvordan vi får de store virksomheder til at ansætte flere, bør vi tænke mere over, hvordan vi får unge til at skabe deres egne virksomheder og job. Det handler om entreprenørskab som i Silicon Valley, hvor du relativt let kan etablere virksomhed, og hvor det at mislykkes ikke betyder, at du ikke kan etablere den næste. Vi skal have et miljø, som gør det let at åbne en virksomhed og let at komme frem til konklusionen: Dur det, eller dur det ikke?«

Han forudser, at overrumplende nye ideer i stigende grad vil komme fra små virksomheder, som er befriet fra den arv og tradition, som kan fastlåse kulturen i store virksomheder. Ikke desto mindre mener han, at store virksomheder kan spille en vigtig rolle som fødselshjælpere for de små.

»Store virksomheder kan være med til at skabe et netværk af små virksomheder omkring sig, som kan tage nogle af de svære innovationsopgaver på sig, så de store ikke skal kunne alting selv. De store kan hjælpe med at gøre teknologi tilgængelig for de små og åbne for adgangen til de globale markeder.«

Som en af sine nye opgaver har han fået sæde i bestyrelsen i Siemens, og den tyske gigant satser netop på at spille sammen med de små – eller som Jim Hagemann formulerer det – »små virksomheder med store ideer«.