Opgøret om stabilitetspagten

EUs økonomiske stabilitetspagt blev vedtaget i 1997 og indeholder en række stramme krav, som EU-landene skal opfylde for at kunne deltage i samarbejdet om den fælles mønt, euroen. Det gælder især lav inflation og en stram finanspolitik, hvor underskuddet på det offentlige budget ikke må overstige tre procent af bruttonationalproduktet, BNP.

Pagten giver samtidig mulighed for at straffe lande, der overtræder reglerne. I yderste tilfælde kan de idømmes bøder eller andre former for økonomisk sanktion. Men inden da kan de øvrige euro-lande efter forslag fra EU-Kommissionen indlede den første procedure ved at pålægge »synderne« at føre en bestemt økonomisk politik.

Stabilitetspagten blev i høj grad indført efter tysk pres for at holde mulige udisciplinerede lande i snor, når først de var kommet med i euro-samarbejdet.

Sidste år stod det imidlertid klart, at netop Tyskland sammen med Frankrig ville blive de første lande, som overtrådte stabilitetspagten. De to lande havde begge for tredje år i træk et budgetunderskud på over tre procent af deres BNP. EU-Kommissionen opfordrede derfor ifølge pagtens regler euro-landene til at indlede den første procedure ved en overtrædelse af pagten ved at udstikke en række påbud til den tyske og franske finanspolitik.

Men på et stormfuldt møde mellem euro-landenes finansministre den 25. november sagde et flertal nej til Kommissionens anbefaling. Kun Holland, Finland, Østrig og Spanien var parat til at straffe Tyskland og Frankrig for brud på pagten.

EUs økonomikommissær Pedro Solbes bebudede allerede dengang, at Kommissionen ville overveje en retssag mod medlemslandene for at have brudt stabilitetspagtens regler og dermed også EU-traktaten. le