Opgør om løntrykkeri er afblæst

LO og DA tager nu konkret medansvar for at få integreret flygtninge og indvandrere i virksomhederne. Nydanskernes medbragte uddannelse skal også synliggøres, og det er FTF tilfreds med.

Læs mere
Fold sammen
Fagbevægelsens frygt for indvandrere som løntrykkere i virksomhederne, er nu afløst af en aftale mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen. Muligheden for en sådan aftale skyldes ikke mindst, at lønmodtagernes organisationer har vist vilje til at optræde konstruktivt, for at få integreret flygtninge og indvandrere på det danske arbejdsmarked i stedet for at stille sig på bagbenene overfor den borgerlige regering.

Da regeringen i går fremlagde sit debatoplæg »Flere i arbejde« kunne man samtidig præsentere parternes fælles plan.

»Det er et gennembrud, at arbejdsmarkedets parter tager medansvar for, at det kommer til at fungere. Min korte tid som minister har jo vist mig, at man godt kan skyde en hvid pind efter at lovgive sig ud af problemerne,« sagde beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen(V) med slet skjult hentydning til bl.a. deltidsloven. Parterne er bl.a. blevet enige om en lønmodel for integration i virksomhederne, som betyder, at nydanskeren i et introduktionsforløb forud et rigtigt job kun får løn for den tid, han reelt arbejder. Hvis han f.eks. skal bruge ti timer af sin arbejdstid på at lære dansk eller gå på andre kurser, finansieres det af offentlige ydelser. På den måde bliver det meget synligt, hvad der er hvad, og han kan ikke blot fungere som billig arbejdskraft.

I regeringens flygtninge/indvandrer-oplæg, som kom for et par måneder siden, lagde man op til, at nydanskerne blot skulle arbejde for overenskomstens mindsteløn på fuld tid, og det skabte frygt blandt lønmodtagerne for, at de reelt kom til at fungere som løntrykkere. Det forslag er nu væk.

»Med aftalen har arbejdsmarkedet påtaget sig et ansvar for at anvise løn- og ansættelsesvilkår, der sikrer den enkelte ordinær ansættelse kombineret med en reel opkvalificering,« siger DAs arbejdskraftchef Tina Voldby.

Langt fra alle flygtninge og indvandrere er dog ufaglærte, som skal oplæres forfra i virksomhederne, understreger FTF, som er godt tilfreds med, at man har kunnet enes med regeringen om, at der skal sættes kraftigt ind på at afklare de medbragte uddannelseskvalifikationer.

»Vi har peget på, at 18 procent af flygtninge og indvandrere medbringer en videregående uddannelse, og de har behov for at få vurderet deres kvalifikationer med efterfølgende opkvalificering til dansk niveau,« siger faglig sekretær Jens Franck, FTF.

Udover de 18 procent har 25 procent en erhvervsuddannelse, så 43 procent er altså langt fra ufaglærte, selv om mange arbejder i ufaglærte job i dag.

Jens Franck mener, at en grundigere kompetencevurdering kan få stor betydning f.eks. på sundhedsområdet, hvor der er akut behov for arbejdskraft. Her kender han eksempler på, at udlændige med en medbragt uddannelse som sygeplejerske eller jordemoder arbejder som social- og sundhedshjælpere. Afdækkede man deres kvalifikationer, kunne man f.eks. give dem en uddannelsesoverbygning, så de kom på niveau med danske sygeplejersker.