Opgør i Tata-toppen: Den indiske løve springer igen

Overraskelsen var stor, da bestyrelsen i Indiens største virksomhed, Tata Group, hentede familiepatriarken Ratan Tata tilbage som formand.

Ratan Tata er atter konstitueret formand for indiske Tata, der omfatter IT-giganten TCS. Her ved en general­forsamling i 2012. Foto: Divyakant Solanki /EPA
Læs mere
Fold sammen

Der blev spidset ører og spærret øjne op, da en samlet bestyrelse i indiske Tata Group i oktober fyrede formanden og satte familiepatriarken Ratan Tata tilbage på posten. Det er mindre end fire år siden, at Ratan – en af Indiens mest indflydelsesrige forretningsmænd – veg pladsen for sin kronprins efter 20 år ved roret.

»Jeg har ikke tænkt mig at ligge på den lade side,« svor Ratan Tata, da han i december 2012 nærmede sig sin tvungne pensionsalder på 75 år og gjorde klar til at overlade tøjlerne til sin efterfølger, Cyrus Mistry. Det lå i luften, at han vist ikke havde tænkt sig en helt almindelig pensionstilværelse.

Men alligevel. Var det for svært at give slip? Magtede Cyrus Mistry ikke opgaven? Eller ­efterlod Ratan det mægtige foretagende i en dårligere tilstand, end hans omdømme som en af landets mest beundrede erhvervspersoner måtte antyde?

Tata Group er mere end Indiens største virksomhed. Den er et vidt forgrenet konglomerat med snart 150 år på bagen, som er dybt forankret i nærmest hvert et hjørne af hjem­landet med alskens produkter og service fra salt til forsikring. Tata-logoet sidder også på skoler og hospitaler.

Den var også – med Ratan Tata i førersædet – blandt de første indiske virksomheder, der fra 1990erne og frem bredte sig vidt omkring på kloden, blandt andet med IT-virksomheden TCS og utallige opkøb, bl.a. af stålkoncernen Corus, bilproducenten Jaguar Land Rover og selv det ærkebritiske temærke Tetley.

Hæderlighedens bannerfører

Ratan Tata er i mange inderes øjne blevet opfattet som hæderlighedens bannerfører. Altid ulasteligt klædt, høflig og ydmyg i sin livsstil har han gerne foretrukket at snakke om etik og moral frem for profit.

Hans store drømmeprojekt var lanceringen af billigbilen Tato Nano i 2009, inspireret af ambitioner om at give mennesker i specielt udviklingslande adgang til moderne transport. Nano’en har dog aldrig helt levet op til forventningerne.

Ratan Tata ejer mindre end én procent af aktierne i Tata Group, og af samme årsag figurerer han ikke på opgørelser over Indiens ­rigeste. Hans indflydelse i koncernen hviler mest i, at han sidder på formandsposterne i de familieejede velgørende fonde, som ejer ­omkring 66 pct. af Tata Group.

Her ventes han at blive siddende, når en ny efterfølger til formandsposten i selve Tata Group er fundet.

Det har han givet bestyrelsen fire måneder til at gøre.