Opbruddet ulmer i byggevarebranchen

Danske Trælasts voldsomme sanering blandt leverandører er ved at bryde de gamle tætte bånd i byggevarebranchen. Mange leverandører er under stigende pres for at finde nye afsætningskanaler.

De stærkt kritiserede bindinger mellem leverandører og de handlene i byggevarebranchen, er måske ikke længere, hvad de har været. Siden Nordens største leverandør af byggematerialer, Danske Trælast (Silvan m.m.), for et år siden besluttede at gennemføre en større sanering i sine leverandørkontrakter, er det begyndt at rumle blandt producenterne af byggematerialer.

»Man er meget i tvivl om, hvor stærke de relationer, der hidtil har været, vil være i fremtiden. Danske Trælast har fravalgt nogle leverandører, og de leverandører prøver så at komme igennem ad andre kanaler. Det kan være gennem de andre etablerede kæder eller udenom - direkte til entreprenørerne,« siger direktør Christian Lerche fra brancheforeningen ByggematerialeIndustrien.

Besparelse på 100 mio.
Danske Trælast bebudede for et år siden, at man fremover ville foretrække storleverandører, der ville forsyne Trælastens byggematerialehandler i hele Norden. På den måde skulle antallet af leverandøraftaler reduceres fra 1.350 til 500. Målet var at opnå årlige besparelser på 100 mio. kr.

En del af besparelserne skulle gerne slå igennem på kundepriserne, så Danske Trælasts byggematerialeforretninger bliver mere konkurrencedygtige. Men med kapitalfonden CVC Capital Partners som ejer, er der også et betydeligt indtjeningspres på Trælastens koncernledelse.

Danske Trælasts koncernchef Steen Weirsøe oplyser, at han i dag er endnu mere sikker på, at besparelsen kan hentes end for et år siden.

»På nogle områder har vi måske haft fem leverandører på de samme varer, og det har vi reduceret til, at vi kun køber et sted. Det er gennemført for langt de fleste betydende varer. Vi vil gerne reducere i antallet, for det skaber merværdi for dem, der er tilbage,« siger Steen Weirsøe, som dog understreger, at håndværkere og entreprenører kan købe stort set alle de varer, de ønsker gennem Trælastens byggematerialeforretninger.

Import fra Fjernøsten
»Men der er da skiftet ud på nogle punkter, hvor nogle tidligere store leverandører nu er reduceret til at være bestillingsleverandører,« siger Weirsøe, som vil lade det være op til tidligere faste forretningsforbindelser selv at stå frem.

Oveni reduktionen af eksisterende leverandørkontrakter har Danske Trælast startet en betydelig import af billige varer fra Østeuropa og Fjernøsten.

I ByggematerialeIndustrien er Christian Lerche ikke i tvivl om, at priserne på byggematerialer er på vej ned - i hvert fald i de tidlige led i vejen fra producenten til forbrugeren.

»Hvis der er to mulige leverandører, og den, som hidtil har siddet med ved bordet hos en af de store handelsvirksomheder, bliver fravalgt til fordel for nummer to, så bliver nummer et tvungent til at prøve at komme igennem med lidt lavere priser bagom den centrale indkøber eller gennem en helt anden kæde. Det har jeg indtryk af sker i øjeblikket.«

Hos Danske Trælasts konkurrenter bekræftes det, at Trælastens indkøbsstrategi har sat gang i rokeringer blandt forretningsforbindelserne, og at det sætter sine spor i priserne.

Kædereaktion mulig
»Det vil altid sætte nogle omvæltninger i gang. Hvis man napper en ordentlig bid fra en leverandør og squeeser en anden leverandør, så står han jo pludseligt med et tomt produktionsapparat, og så skal han jo ud og finde nogle andre forhandlere,« siger direktør Peter Christiansen fra Bygma.

Og det kan sætte en kædereaktion i gang.

»Det er klart, at de leverandører der ikke mere handler med Danske Trælast, nu skal finde nye afsætningsmuligheder - det vil vi ikke lukke øjnene for. Samtidig giver det et øget pres på de leverandører, vi har i forvejen,« siger adm. direktør Svend Pedersen fra Jem & Fix.

I den frivillige byggemarkedskæde Råd & Dåd skeler man også voldsomt til Danske Trælast.

»Hvis vi var en kapitalkæde ville vi helt sikkert gå efter de leverandører, som Danske Trælast har valgt fra. Men i og med, at vi er en frivillig kæde, kan vi ikke diktere, hvad Råd & Dåd forretningerne skal have af varer eller, hvad de skal tage for varerne,« siger kædedirektør, Søren Ibsen.

Råd&Dåd, som har 80 byggemarkeder, har den seneste tid mærket et stigende pres fra forbrugerne, som higer efter gør-det-selv-produkter til lavpris, og Råd&Dåd er derfor også nødt til at presse leverandørerne.

»Vi arbejder i princippet på samme måde som Danske Trælast. Men vi kan ikke fra den ene dag til den anden skifte leverandør, som lovgivningen er i dag. Så hvad der tager en måned for for Danske Trælast, tager os et halvt år,« siger Søren Ibsen.sow@berlingske.dk

mzj@berlingske.dk