Omkostningerne løber løbsk i svulmende Realdania fond

Realdania giver en løn til sine direktører som i et KFX selskab. Hver gang fonden støtter med 100 kr., tager den selv 10 kr. Men det er masser af penge at tage af - formuen svulmer. Grafik: Formueudvikling hos realdania

Den hovedrige fond Realdania aflønner sine to direktører som stod de i spidsen for et større børsnoteret selskab. Administrerende direktør Flemming Borreskov og direktør Hans Peter Svendler deler således en lønpulje på 5,5 mio. kr. om året. Til sammenligning hæver topchefen i Københavns Fondsbørs, der er blandt KFX-selskaberne på den danske børs, 3,6 mio. kr.

De to direktører, der har færre end 35 medarbejdere under sig, fik deres løn sat op med 12 procent sidste år.

Realdanias formue er på over 24 mia. kr., og pengene er i realiteten herreløse. De mange penge er puget sammen ved hjælp af boligejeres afdrag på realkreditlån i Realkredit Danmark gennem mange år, da realkreditinstitutter var foreninger. I dag er Realkredit Danmark ejet af Danske Bank og dermed en kommerciel virksomhed.

Tilbage sidder Fonden Realdania med over 24 mia. kr. i en bugnende pengekasse, som et par håndfulde mennesker bestemmer over. Sidste år strømmede der næsten fire milliarder kroner ned i kassen, men fonden delte kun 640 mio. kr. ud. Dermed voksede formuen med cirka tre milliarder kroner.

Bestyrelsen tager sig også betalt. Den 11-mand store bestyrelse deler 2,45 mio. kr. Hvert menigt medlem får 175.000 kr., næstformanden økonomiprofessor Peder J. Pedersen fra Århus Universitet får 350.000 kr. og formanden adjungeret professor på Handelshøjskolen i København Jørgen Nue Møller kan hæve et årligt honorar på 525.000 kr. Nue Møller var tidligere formand for Kreditforeningen Danmark.

100 kr. ud og 10 kr. tilbage
I alt ligger lønninger, honorarer og udgifter til administration på 60 mio. kr. i forhold til de samlede uddelinger på 640 mio. kr. Dermed koster det cirka 10 kroner, hver gang fonden uddeler 100 kr.

»Om lønningerne er rimelige må andre bedømme, det er det niveau, der er fastsat af bestyrelsen. Bestyrelsens honorar kan jeg selvsagt ikke udtale mig om,« siger Flemming Borreskov, adm. direktør for Realdania. Berlingske Business har ikke kunnet få kontakt til Jørgen Nue Møller, der er formand for Realdanias bestyrelse, da han er på ferie sydpå.

Ledelsen i et KFX-selskab er underlagt et helt anderledes pres end i en fond, da aktiekursen reagerer prompte på dårligt nyt.

Hvilket pres er I underlagt?

»Ja, det er jo i høj grad et selvvalgt pres. Vi har valgt at være meget åbne over for sådan nogle som dig, og vi skal levere et afkast, der er bedre end markedet, og det har vi også gjort i de dårlige år,« siger Flemming Borreskov.

Realdania har 32 ansatte, der tilsammen får 19 mio. kr. i løn. Lønnen inkluderer også løst ansatte og projektansatte.

Formuen skal ikke vokse
Flemming Borreskov understreger over for Berlingske Business, at Realdanias formål er at uddele penge til projekter til gavn for almenvellet. Dermed er det ikke meningen, at formuen skal vokse mere end, at købekraften bevares.

Formuen bliver imidlertid mere end vedligeholdt hos Realdania, og vokser langt stærkere end uddelingerne. Faktisk er formuen vokset til sit nuværende niveau på mere end 24 mia. kr. fra 21 mia. kr. i 2000. Selv om fonden har uddelt 1,5 mia. kr. til projekter i samme periode.

Efter et par hårde investeringsår i 2001 og 2002 er der for alvor kommet fart på investeringsafkastene. Allerede efter 2003 havde fonden indhentet det tabte og voksede altså sidste år med 3 mia. kr.

De gamle penge, der stammer fra realkreditkunder gennem mere end 100 år, ligger stille og roligt og vokser i fonden, der bliver betegnet som en »kolos af velgørenhed,« af professor Steen Thomsen fra Handelshøjskolen i København.

Flemming Borreskov vil dog ikke love, at de fremtidige uddelinger sættes i vejret.

»De fremtidige uddelinger kommer nok til at ligge på niveau med sidste år. Nu har vi haft to fantastisk gode år, men det går jo op og ned på markederne, så det er nok ikke noget, der kan fortsætte år efter år. Vi skal have en forrentning på omkring 6 pct. om året, for at have råd til skat, uddelinger og for at følge med prisudviklingen,« siger han. Sidste år havde fonden et afkast på 18 pct.

Hovedparten af afkastet kommer fra Realdanias aktiepost på 12,4 pct. af Danske Bank, en post som man fik da Realkredit Danmark blev fusioneret ind i Danske Bank efter at være gået sammen med BG Bank.

600 anmodninger om støtte
Realdania modtager omkring 600 anmodninger om støtte pr. år, så det er ikke projekter, der mangler - dertil kommer fondens egne projekter. www.realdania.dk