Omfattende kritik af regeringens arbejdstempo med ny lov om kompensation: »Det er under al kritik«

Virksomhederne står endnu engang i den usikre situation at være »afhængige af politikernes lune«, når det kommer til at blive kompenseret for tab ved de nye restriktioner. Juraprofessorer problematiserer forløbet, mens politikere og erhvervsorganisationer retter en hård kritik af regeringen for at sylte arbejdet med en ny lov.

 
Flere lande melder om tilfælde af den nye omikronvariant. Video: CNN/AP/Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Joachim Christian Valentin Werner/Emma Märtens Christensen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kort før jul 2020 indgik et politisk flertal en aftale om den nye epidemilov. Den indeholdt blandt andet en aftale om, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan virksomheders krav om kompensation ved restriktioner kan indgå i loven.

Arbejdsgruppen blev dog først nedsat i juni 2021 og har endnu ikke afleveret anbefalingerne til, hvordan en ny ordning for erstatning kan se ud. Derfor har Folketingets partier endnu en gang forhandlet om kompensation på bagkant af nye restriktioner. Her er man blevet enige om, at virksomheder, der bliver ramt af en ny tvangsnedlukning af nattelivet, får adgang til fuld kompensation for faste omkostninger.

Hidtil har kravet for kompensation som følge af coronarestriktioner været et omsætningstab på 45 procent. Den grænse er aftalepartierne nu blevet enige om at sætte ned til 30 procent gældende fra 1. december.

Men at kompensationen overhovedet skal forhandles, illustrerer et retssikkerhedsmæssigt problem, påpeger juraprofessor ved Syddansk Universitet Frederik Waage:

»Indtil marts 2020 havde en virksomhed, der blev tvangslukket, krav på kompensation. Den ordning blev afskaffet, da coronavirus ramte – i stedet fik tvangslukkede virksomheder adgang til hjælpepakker. Ingen virksomheder har dog retskrav på noget som helst efter loven. Alt sker på politikernes nåde, selvom restriktioner griber dybt ind i virksomhedernes forretning,« siger han.

Også Kristian Lauta, der er juraprofessor ved Københavns Universitet, problematiserer den manglende plan for, hvordan virksomhederne skal kompenseres for de nye restriktioner.

»Det må være statens opgave at forsøge i det omfang, det overhovedet er muligt, at reducere den usikkerhed, der er forbundet med en pandemi. Og vi kan ikke for alvor påstå, at vi står fuldstændig på bar bund i forhold til at kunne blive ramt om vinteren. Så man kunne jo godt have forberedt, hvad de økonomiske effekter ville være, såfremt det ville blive nødvendigt at lukke ned igen. Det ville have gavnet retssikkerheden for de berørte erhvervsdrivende,« siger han.

Stærkt problematisk

Onsdag aften meldte regeringen og sundhedsmyndighederne ud, at nye restriktioner vil gælde fra fredag. Her gælder blandt andet, at nattelivet lukker, at indendørskoncerter med over 50 stående personer forbydes, mens der opfordres til aflysning af julefrokoster.

Det betyder, at mange virksomheder lige nu står og ser ind i en december måned med millioner af kroner i tabt omsætning.

Hos landets tre største erhvervsorganisationer er man frustrerede over igen at skulle være overladt til »politikernes nåde« i stedet for at have lovkrav på kompensation.

»Det er stærkt problematisk, at det har taget så lang tid at finde ud af, hvad principperne skal være for den nye lov om kompensation. Virksomhederne er de facto afhængige af politikernes lune, og det er ikke en rimelig situation. Virksomhederne fik i marts 2020 frataget deres retskrav på kompensation, og det er under al kritik, at et nyt retskrav endnu ikke er på plads,« siger Mia Amalie Holstein, der er vicedirektør i SMVdanmark.

Også hos Dansk Industri er frustrationen stor:

»Vi står igen i en situation, hvor vi ikke ved, hvad virksomhederne har af muligheder, når de bliver lukket ned. Det er en helt uholdbar situation, at vi gang på gang står her uden at vide, hvad der bliver dækket, og hvad der ikke gør. Jeg er forundret over, at det kan tage så lang tid at finde en holdbar løsning. Man kan jo ikke ligefrem påstå, at vi ikke har været her før,« siger underdirektør Kim Haggren.

Administrerende direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen bakker op:

»Med de her hårde restriktioner vil dele af erhvervslivet lide betydelige tab. Vel og mærke de dele af erhvervslivet, der har taget de hårdeste slag for samfundet indtil videre og er mindst polstret efter 21 måneder med covid-19. Det undrer os, at der ikke allerede er en model på plads for de restriktioner, som Folketinget indfører fra fredag,« skriver han i en mail til Berlingske.

Paragraf 27

I marts 2020 fjernede et flertal i Folketinget paragraf 27 i epidemiloven, som gav virksomheder krav på erstatning ved tvangsnedlukning.

Derfor har partierne forhandlet om kompensation og »hjælpepakker« til erhvervslivet, hver gang der er blevet indført nye restriktioner og retningslinjer med konsekvenser for virksomhedernes indtjening.

I december 2020 opstod dog et håb om, at erhvervslivet igen kunne få sikkerhed i loven om kompensation eller erstatning i tilfælde af politiske indgreb. I hvert fald blev et flertal i Folketinget enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle »komme med input til økonomisk kompensation ved eventuelle fremtidige epidemier«.

Men først i juni 2021 blev arbejdsgruppen nedsat af erhvervsminister Simon Kollerup (S). Gruppen fik indtil udgangen af året til at aflevere anbefalingerne, og dermed var halvdelen af den potentielle tid til arbejdet allerede gået.

Nu har et flertal i Folketinget igen indført restriktioner, der særligt går hårdt ud over indtjeningen hos restaurationsbranchen og kulturlivet. Men i stedet for at have en klar plan for eller lovgivning om, hvordan virksomhederne kompenseres for deres tab, har politikerne igen måttet forhandle på bagkant af udmeldingen om nye restriktioner.

Frederik Waage påpeger, at det gav god mening at fjerne erstatningsordningen i den tidligere epidemilov i marts 2020. Man kunne nemlig »umuligt opretholde en ordning, som gav alle danske virksomheder krav på fuld erstatning«, siger han. Juraprofessoren undrer sig dog over, at man på over halvandet år ikke har nået at finde en erstatning for paragraf 27.

»Det virker for vidtgående, at man har kapituleret fuldstændig og fjernet erstatningsordningen uden at sætte noget i stedet for. Det er et væsentligt problem, at virksomhederne i dag ikke har nogen som helst lovgivning at støtte ret på ved nedlukninger,« siger Frederik Waage.

Ifølge Kristian Lauta er det problematisk, at man ikke har benyttet erfaringerne fra coronapandemien til at få indrettet et langtidsholdbart system, som kunne afhjælpe usikkerheden ved de politiske forhandlinger.

»I marts 2020 afskaffede man erstatningsbestemmelsen i epidemiloven, og allerede fra det tidspunkt havde man forudsætningsvist indlagt, at man ville udskille det her som et særligt emne, man ville blive klogere på og lave en ny fast mekanisme,« siger juraprofessoren og tilføjer:

»Men derfra gik der jo ganske lang tid, før man overhovedet fik nedsat arbejdsgruppen i første omgang. Det er et problem, vi har kendt siden marts 2020, og det kan føles som utrolig lang tid, at det skal tage næsten to år at komme frem til nogle anbefalinger for, hvordan man egentlig skal arbejde med det her.«

Stemte selv for

Epidemiloven blev stemt igennem af et bredt flertal i Folketinget 23. februar 2021. Dermed stemte de fleste partier også for, at arbejdsgruppen skulle have indtil udgangen af året til at komme med anbefalinger til en ny erstatningsordning i epidemiloven.

Nye Borgerlige stemte dog ikke for den nye lov. En af grundene var ifølge erhvervsordfører Lars Boje Mathiesen, at arbejdsgruppen fik for lang tid til at komme med sine anbefalinger.

»Jeg rejste spørgsmålet om netop det her, da epidemiloven skulle behandles. Jeg rettede henvendelse til de borgerlige partier, fordi arbejdsgruppen var en klokkeklar syltekrukke. De borgerlige partier skulle have været meget klarere i at give en tidligere deadline for anbefalingerne,« siger han.

Derfor mener Lars Boje Mathiesen, at det var »naivt« af partierne at tro, at anbefalingerne til en ny lov om erstatning ville være klar tidligere. Alligevel raser han over det nuværende forløb.

»Det er så respektløst over for erhvervslivet, at man har haft et helt år til at få en ny lov om kompensation på plads. Man har hele tiden vidst, at vi så ind i en sæson, hvor der kunne komme nye nedlukninger. Regeringen har hverken gidet eller orket at finde en løsning. Men det er jo Folketinget, der giver regeringen lov,« siger Lars Boje Mathiesen.

Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, fortæller, at man »rigtig gerne« ville have bedt om arbejdsgruppens anbefalinger tidligere.

»Men det måtte vi bare konstatere, at der ikke var flertal for. Men det er meget vigtigt det her, og det har bare, uanset hvad, taget for lang tid,« siger hun.

Mona Juul var med til at forhandle om kompensation til virksomhederne torsdag eftermiddag. Hun håber dog, at det bliver sidste gang.

»Virksomhederne er i et retligt vakuum, og det er meget uhensigtsmæssigt og uacceptabelt. Jeg er ikke tilfreds med det her på nogen som helst måde. For det her med hver gang at forhandle på bagkant af restriktioner er ikke måden at gøre det på,« siger erhvervsordføreren.

Venstre er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse, mens Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, skriver i en sms, at »erhvervslivet har ret til at være vrede«:

»Det er pinligt ringe af regeringen, at man har haft månedsvis til at forberede kompensationspakker for fremtiden, men har nølet og sløset det,« skriver han.

Alex Vanopslagh afviser samtidig, at det var forventeligt, at arbejdsgruppen ikke har afleveret sine anbefalinger endnu.

»Det er regeringens ansvar at sikre, at arbejdsgruppen er færdig i rette tid. Der er tre uger tilbage af året, og regeringen har end ikke indkaldt til forhandlinger,« skriver partiformanden.

Berlingske har forelagt den rejste kritik for Erhvervsministeriet. I et skriftligt svar oplyser ministeriet, at det i den brede politiske aftale blev besluttet, at arbejdsgruppen skal rapportere inden udgangen af 2021, og at anbefalingerne derefter vil blive forhandlet politisk.

»Det er fortsat planen, at arbejdsgruppen rapporterer inden årets udgang,« lyder det i mailen fra Erhvervsministeriet.

I samme mail understreges det, at regeringen fra coronapandemiens start har været »meget optaget af at kompensere dansk erhvervsliv«, og at der i alt er udbetalt »cirka 50 milliarder kroner i kompensation siden marts 2020«.