Om kurslisten, KFX-indekset og KVX-indekset

De store dagblade bringer dagligt en kursliste over samtlige børsnoterede aktier og investeringsforeninger på Københavns Fondsbørs.


Ud

over gårsdagens officielle gennemsnitskurs, lukkekurs og omsætning fremgår der en række andre oplysninger.




I kurslisten oplyses også aktiekapitalens størrelse, dato for generalforsamling, udbytteprocent i sidste regnskabsår

(ift. nominel aktiestørrelse, typisk 10 kr. eller 100 kr.).


KFX-indekset er det toneangivende danske aktieindeks. Det

består af de tyve største og mest likvide børsnoterede aktieselskaber.


KFX-indekset danner grundlag for

handel med futures og optioner i en kurv af danske aktier. På Københavns Fondsbørs hjemmeside kan du se de aktier der

indgår i indekset. Hver 3. måned gennemføres der en "skønhedskonkurrence" for at udpege de aktier,

der skal indgå i KFX-indekset. Ofte udskiftes der 2-3 selskaber -nogle selskaber ryger ud, andre kommer ind.


Fordi udenlandske

investorer mest fokuserer på aktierne i KFX-indekset er der op til hver rokade stor opmærksomhed om, hvilke aktier der

er på vej ind og på vej ud.


Aktier på vej ind får ofte et ekstraordinært kursløft, fordi efterspørgslen

efter disse aktier alt andet lige stiger.


Modsat forholder det sig med aktier, der er på vej ud. De mister opmærksomhed

og falder tit i kurs.



KVX

KVX-indekset består af vækstaktier typisk indenfor it og bioteknologi. Kursudviklingen

i disse aktier svinger meget parallelt med det toneangivende amerikanske it-indeks på Nasdaq-børsen, som hedder Nasdaq Composite

Index.


Vækstaktierne er typisk kendetegnet ved meget høje værdiansættelser og stor risiko. Aktiekursen

er ofte baseret på meget positive forventninger til den fremtidige indtjeningsudvikling. Selv små skuffelser kan få aktiekursen

til at styrtdykke.


Modsat er der også en betydeligt kurspotentiale ved positive overraskelser.