Oliepris nær rekord

Læs mere
Fold sammen
Oliepriserne ligger fortsat nær den ti-måneders rekord, den satte tirsdag, men faldt en anelse efter at en højtstående iransk embedsmand sagde, at OPEC næppe ville sænke produktionen, når kartellet mødes den 10. februar. Tirsdag ramte olien (US Crude) 36,37 dollar for en tønde, hvilket er næsten ti dollar over det prisområde, OPEC officielt selv foretrækker at befinde sig i. Olien er steget næsten 30 procent, siden OPEC i september besluttede at sænke produktionen for at undgå kommende overkapacitet. OPEC er bekymret for, at udbuddet af olie i andet og tredje kvartal langt vil overstige efterspørgslen. Sådan er det i princippet altid i sommermånederne, hvor Vesten har brug for mindre olie til opvarmning, men i år bliver det ifølge både OPEC og mere uafhængige observatører værre. esk